Jonathan har flere venner – men fælles for dem er, at det er mor, der hårdt og kontant er primus motor i de venskaber.
Og igår var Mikkel og Jonathan i legestue sammen. Og nu er det tydeligt efterhånden, at der kommer en dybere og dybere forståelse for hinanden.. at Mikkel og Jonathan godt er klar over den andens eksistens – og anser den andens eksistens som værende udfordrende og spændende. Men de har også set hinanden mange gange efterhånden.
Alene på turen på vejen til legestue – Da mødrene gik tæt og skvadrede – som sådan nogle nu gør, fandt Jonathan og Mikkel hinandens hænder ud over klapvognenes kanter. De blev undersøgt. Der blev peget – og der blev holdt i hånden.. nok til at smelte enhver mor 🙂
I legestuen gik det helt "galt" – Jonathan og Mikkel kom igang med at lege med den samme bold. Og i korte øjeblikket var det faktisk ret tydeligt, at der var en form for kommunikation mellem de to drenge. Det ene øjeblik havde de øjnkontakt og "snakkede" med hinanden – eller den ene gav den anden bolden – ög så det næste øjeblik, var magien forsvundet som en sæbeboble, der brister.. og så var Jonathan og Mikkel igen to børn, der legede ved siden af hinanden… Naturligvis opmærksom på hinanden … men alligevel: Ved siden af hinanden.
Det vildeste var alligevel, da Jonathan gik efter en bold. Han kom ca 3 meter væk fra Mikkel – og satte sig derfor op og "kaldte" på vennen. Ingen tvivl om, at Mikkel forstår Jonathansk – for han fik lynhurtigt øjnkontakt – og da den var etableret – så kom Mikkel ellers ned på alle fire – for han skulle hen til Jonathan. Han kaldte jo !! Der var jeg alligevel godt måbende.
Senere fik Mikkel pustet lidt mod i Jonathan. Der er en stor rød tunnel, man kan kravle i – men den er lavet af plastic – og så bevæger den sig.. Jonathan kravlede lige ind i den – og fik øje på mig for enden… og fandt så ud af den vippede lidt – og så skulle han ellers ikke lige nyde noget.
Lidt senere skulle Mikkel prøve – og da han først var kommet lidt ind.. var det som om Mikkel rigtig fandt fidusen – og helt klart syntes at det da var alle tiders. Storgrinene endte han i den anden ende i sin mors arme – og stoltheden over præstationen stod malet i den lille knægts ansigt .. . DET var en leg, der godt kunne tåle gentagelser, syntes Mikkel tydeligvis – og så gik den vilde tunneljagt ellers.
Jonathan betragtede Mikkel på behørig afstand. Efterhånden kom han hen og så ind i røret – for at se, hvad det var ham Mikkel, synes var så fedt..
Og så .. 6. gang Mikkel moslede igennem, så var det som om Jonathan tænkte "Nå ja – hvis Mikkels synes det er fedt – så er det jo nok ikke helt tosset" og så moslede min lille Jonathan løvehjerte igennem røret. Og ganske som hans lille ven, var Jonathan ganske imponeret over egne evner, da han igen sad i mors favn.