Øv – det blev bare SLET ikke den gode oplevelse, det skulle være.. og det var KUN min skyld.
Jonathan fik morgenmad, så det passede med, at vi skulle til lægen 9:45. Men da klokken var 9:20 – og Jonathan var klædt på og alt var ok, blev Jonathan sulten igen. Nå – ud og lave ekstra grød. Og sulten var den lille mand. Han spiste næsten 6 dl. grød.. Nu var klokken ved at være mange – så jeg nåede lige at få skyllet håret – og så ud af døren..
Da jeg er ude, opdager jeg, at jeg har glemt barnets bog. Min læge bor 2 minutters løb fra mig, så jeg vælger at mosle tilbage igen. Derefter løbe op til læge. På denne tur, der vitterlig kun vare 2 minutter, når Jonathan naturligvis lægge en kage så stor og lugtende, at det er helt vildt.
Vi flyver ind i værelset – hvor lægen står og taler med sekretæren. Vi er 4 minutter forsinket – og det er lige før mit tid bliver givet videre.. (Måske havde det været bedre .. for dette her var for dumt)
Lægen var noget af det sødeste. Hun har overtaget min gamle – og meget dejlige læges praksis.. Og hvis jeg ellers havde kunne få vejret – så så hun meget sød ud og var sød at tale med. Hun smilede lidt overbæret af moren der med vådt hår og barnet, der sad der – med en fyldt ble – og en mund med grød om.
Som sagt – lægen var god som dagen var lang. "Nå jeg kan se, I ikke har været her ekstra – det må jo være fordi Jonathan er sund og rask" Og det er det jo.. ud over hans influenza så har han jo ikke rigtig fejlet noget. "Må jeg se ham gå?"
Altså: Når sådan en tid er startet sådan, så må den fortsætte sådan. Så Jonathan stod et øjeblik og holdte balancen – og satte sig ned igen. Jeg rejste ham – og stilte mig frem for at lokke – men han var helt kold. Så lægen måtte IKKE se Jonathan gå.. hmmm.
For ligesom at toppe alting af, så vejede han lidt for lidt. Det var ikke noget nogen af os var bekymret over – for han har lige haft en uge med total mangel på appetit – så det ville være mærkeligt, hvis han ikke kunne mærke det. Jonathan vejede ret præcist 10 kilo. Jonathan er 79 cm lang.
Inden lægen kunne tjekke om der fortsat var brok (Hvilket der heldigvis IKKE er HURRA) – så måtte jeg jo lige skifte ham.. Men i min iver for at komme ud af døren, havde jeg jo ikke lige fået pusletasken med- så rødmende måtte jeg låne en ble… Øv, hvor følte jeg mig bare åndssvag og kejtet – selvom lægen gjorde sit til, at jeg ikke skulle føle sådan.
Tilsidst var der vaccinationen. Som det absolut eneste, der gik gnidningsfrit. Jonathan peb et øjeblik – så var det ovre – og der har ikke været nogen reaktion.. ud over en lang go lur.
Så TAK kære læge, fordi du bar over med mit manglende forberedelseskit og undskyld !!