Jeg smager stadig af sol. Den der markante smag man får på huden, når salten ligger yderst på huden. Jeg kan mærke hvordan min hud har trængt sig sammen i et forsøg på at misse mod solen.
Familien drog i bil til Ganløse. Sikke en frihed. Vi talte om hele vejen, at vi nu nok skal blive glade for det – selvom jeg sadig finder det en dyr luksus.
I Ganløse havde lokale og knap så lokale skrabet sammen, hvad der nu kunne skrabes sammen… og det kaldte de så et kræmmermarked. Det ville jeg nu også havde kaldt det – og det var hemsk hyggeligt.
Vi stødte hurtigt på Anette – og resten af hendes familie – men det var nu ikke den helt store overraskelse, for det var Anette, der havde fortalt mig, at der i det hele taget VAR kræmmermarked. Så vi hævede formuen – og gik på jagt.
Det vil sige: Mændene fik det ærefulde hverv at se efter småungerne mens de sov. Det synes de sjovt nok godt de kunne overkomme – særligt med en skummende, kold og indbydende fadøl mens de nøje betragtede guldklumperne og snakkede og alt og intet.
De store unger sendte vi afsted i det lille tivoli.. Og typisk min datter: Hun vil kun alt det, der ikke er så "farligt" hvilket vist ikke er rigtig fedt, når man nu er knægt 8 år – og gerne vil ALT det farlige. Men de fandt da ud af det – og hyggede sig så vidt vides også .. Og så listede Anette og jeg af med pengene – og sonderede terrænet for artikler, værd at byde på.
Det blev både til lidt legetøj til Jonathan, næsten nye rulleskøjter til datteren og til sidst fandt vi det, vi hele tiden havde ledt efter. Kasketter til ungerne.. 45 kr – stod der på skiltet. Jeg talte mine penge – og kunne kun finde endnu 40 kroner i den efterhånden tomme lomme. Jeg kiggede med bedende øjne på kræmmeren – som straks slog til – og gav mig rabatten.. hvorefter Anette – fræk som en slagterhund sagde "Så vil jeg da også gerne have en til den pris 🙂 "
Vi skulle have kørt videre til Vanløse.. men solen havde udmattet os alle – ungerne ville bare HJEM.. Beklager meget i Vanløse: Jeg håber vi ses på tirsdag!