Jeg får kvalme…
Der var en gang, hvor en journalist var en person, der følte et ansvar overfor det, han skrev – overfor sine kilder – og ikke mindst overfor sine læsere.
Der var engang hvor DR vidste, at de havde en opdragende effekt. Hvor politikken i huset var, at man gerne måtte give seerne/lytterne det, de ikke vidste, de gerne ville have. Den politik synes jeg er god.. Men det er ikke en politik, der er konkurrencedygtig.
Forleden dag skulle jeg forklare min datter, hvad et "lem" var… Fordi en eller anden engelsk fodboldspiller, der er gift måske – måske ikke – har været sin kone utro. Nu hedder overskrifterne "Fodboldsspillers kone nervevrag" NÅÅ Det kommer da som en overraskelse for alle!! Endnu en nyhed – LAVET af nyhederne.
Da jeg arbejdede med journalistisk, lærte jeg en masse om, at der er historier MAN ikke bringer – af respekt for folks privatliv. Jo – naturligvis har folk selv valgt at blive kendte (med undtagelsen af de kongelige) og jo – der er bagsider af medaljen – men hvordan kan det vedkomme nogen som helst i hele verden, hvad en bestemt man har af kendemærker på sin penis? Grænsen er skredet …. alt alt alt for mange mil.
I gamle dage erkendte journalisten at han havde et ansvar.. overfor kilden, overfor den historien måtte omhandle, overfor historien og overfor læseren. Ofte kommer der konfliker i de ansvar – for nogengang må man skrive dårligt om mennesker – fordi de har opført sig tåbeligt – men så må man se på de øvrige ansvar: Er dette en historie, der er interessant – også på andre niveauer end ren sladder? Og overfor læseren… Bliver læseren oplyst ?
I gamle dage, var der vandtætte skodder mellem bogholderiet, reklameafdelingen og journalisterne.. Og det MÅ og SKAL der være ! Men idag tænker journalisterne i penge.. De tænker i antal læserer, antal seere, antal lytteren… og det gør de kun, fordi aviserne/tv/radioen skal tjene penge.. Pludselig er der opstået en ekstra interessent at have ansvar overfor: Regnskabsafdelingen..
Idag siger journalisterne med et skuldertræk "Jamen, det er jo fru Hansens skyld. Hun kan jo bare lade være med at købe bladet!" Ansvaret er smidt fra journalisten over til læseren. Men læseren har ikke været det ansvar bevidst..
Og så er der "hang arounds".. i form af de såkaldte "lødige" medier, der gentager historierne mens de sukker over, at BT kunne finde på at bringe dem. F.eks. LPS – der forleden handlede om Beckham.. Alene det at NÆVNE situationen – viser at TV2 også gerne ville have en bid af sladderkagen. TV2 og DR burde holde sig for gode til overhovedet at nævne noget..
19direkte: Den ene gang efter den anden, tager de Ekstra Bladets hovedhistorie – og bringer den, som 19direkte nyhederne.. uden – tilsyneladende – at historien bliver dybere eller bedre af den grund.
Jeg er flov over den form for journalistik, der findes idag. Det er svært at finde journalisten, der elsker deres håndværk – og som fortsat har ansvarsfølelserne i orden. Medierne idag har langt større magt end retssalene.. Måske skulle vi fyre alle i retsvæsnet – og lade Ekstra Bladet, BT og TV2 stå som de overordnet dommere… mens vi – pøblen råber "buuuuuuu" fordi en eller anden tilfældig fodboldstjerne har kysset på en endnu mere tilfældig kvinde og derfor er kommet i den offentlige gabestok..
Hvem har ansvaret?