Jeg havde ikke drømt om, at det var så svært at stoppe amningen. Jeg troede jeg ville være glad – lettet. Nu har jeg endelig mine bryster for mig selv.
Da min datter stoppede amningen var hun kun 3 måneder gammel. Idag kan jeg se, at hendes tungebånd var ALT for kort til, at hun kunne få rigtigt fat om brystet – og derfor blev hun aldrig mæt. Dette blev til fustrationer meget hurtigt. 1 måned og 20 dage gammel fik hun sin første flaske MME.. og efter 3 måneder var det helt slut.. og det var helt ærligt en lettelse. Det var så hårdt at ligge brak for at få amningen op og køre… og hele tiden bruge energi på, at få hende til at spise – selvom hun ikke ville.. Skrig og skrål… og følelser af afmagt. Da flasken først fungerede – og amningen var opgivet – så var det en stor følelse af lettelse.
Men Jonathan.. Amningen har bare fungeret. Amningen har været hans trøst – og hans sut og hans måde at falde i søvn på i mange, mange måneder. Det har i den grad været noget, han nød.. Og jeg nød. Det var en lettelse at slippe amningen om natten – og derfor troede jeg engentligt også, at det ville være om dagen.. Men..
Hold op hvor jeg savner at amme. Det føles så lidt naturligt at stoppe sådan her. Det er ligefør jeg har lyst til at stoppe med pillerne igen.. og vente længere.
Når Jonathan rigtig bliver ked – hvilket heldigvis ikke sker så tit – så mangler nærheden – og den "nemme" trøst.
Når jeg mangler hans nærhed – så har jeg ikke måder at lokke.. Han gider jo ikke ligge der på min mave og bare ligge !! Jeg mangler at se ham falde i søvn ved mit bryst.
Jeg tør ikke mærke efter, om jeg stadig har mælk. Det ved jeg, jeg har – og jeg bliver bare ked af det, hvis jeg bliver husket på det.
Når jeg er omkring ham, bliver jeg nødt til at have bluse på, for han MÅ ikke amme.. Mælken i mine bryster er medicineret… Og det gør ondt dybt i min sjæl, når han står der med sin lille mund og strækker sig for at nå det bryst, han ikke kan forstå, han ikke må få.
Det ER kun hyggeamning han har brug for.. men hygge er vel også vigtigt