Når Jonathan og jeg er alene hjemme – hvilket vi jo ofte er – så "leger" Jonathan mest ved at tulle rundt – snakke lidt – undersøge emner og rejse sig op af ting. Når vi er alene fungerer legen meget som en undersøgelse, af den verden, Jonathan nu er blevet placeret i.
Men når storesøster kommer hjem, er der andre boller på suppen. Vi har en spisestue, en stue og en gang, hvor der er "rundgang" – man kan gå fra stuen til spisestuen til gangen til stuen… eller omvendt. Og iøjeblikket er een af de helt store hit, når storesøster gider "fange" Jonathan i den rundtom. "Bø" siger hun – og Jonathan krymper i forskrækkelse og griner højlydt – mens han med et hvin stikker i kravle"løb" i den anden retning. Men storesøster vender jo bare om på hælen – og et øjeblik efter støder hun ind i ham igen.. og han hviner videre af fryd.
En anden go leg er når far, storesøster og Jonathan kravler efter hinanden. Nogen gange kan Jonathan lokkes til at kravle efter far – men for det meste, er det Jonathan der er forrest. Og hvis storesøster så tramper lidt til, når hun kravler, så hviner lillebror – og mosler fremad – så han indimellem helt mister kravlerytmen og vælter omkuld af ren eufori.
Mor er mere kedelig. Jonathan kan nu helt officielt klappe – og han gør det med største fornøjelse, når vi skifter ham. Hvis mor så gider at synge til – så bliver smilet lige lidt større. Og så er der "nej".. Et ord Jonathan godt forstå nu – og som han nu har sat bevægelse på – for første gang. Siger man nej til ham, krymper han sammen i et smil, mens han prøver at dreje hovedet fra side til side. Motorikken er endnu ikke helt på hans side – så hvor lige hovedet bliver drejet er lidt op og ned.
Så er der de lege, en mor godt kunne undvære. Vi har bygget en forhindring ud til køkkenet, så han ikke kan komme derud. Men det er jo ikke sjovt! Så Jonathan fandt hurtigt på, at tabe "noget" ud i køkkenet – og så læne sig henover forhindringen, for at få kammen/bondegårdsdyrerne/bamsen eller hvad det nu er denne gang, han har smidt ind over. Indtil idag har mor været hurtigt,- og har samlet det "tabte" op – og lagt op til ham.. Hvilket jo er en RIGTIG go leg – for den medfører at Jonathan så kan smide tingene igen og igen og igen…. og mor får go motion.
Lege var go nok – lige indtil idag, hvor Jonathan som sædvanligt smed en lille bamse ind over – hvorefter han lænede sig ind over forhindringen (Går ham ca. til navlen) og i forsøget på at nå den lille drilske bamse, slog Jonathan til sidst en kolbøtte ind i køkkenet.. Så nu må vi IGEN finde på en ny forhindring til køkkenet.