Min datter blev passet første gang, da hun var bare 1,5 måned gammel. Min mors fingre kløede for at have det lille pus hos sig bare nogle timer. Vi var til fødselsdag – og det var ganske enkelt hæsligt.. for jeg savnede det lille, bitte pus.
Nu er min søn 9 måneder – snart 10 måneder – og han har aldrig været passet af andre… Aldrig. Som jeg før har beskrevet har han kun været passet nogle ganske få gange af far. Men lige om lidt skal prøven stå. I tre dage skal vi – kæresten og jeg – stå på vores egen stand på en messe.. Og der er børn altså ikke lige velkomne. Begge vores børn skal ud forbi, men det bliver først og fremmest 3 dage nærmest uden børn. Jeg er først og fremmest med som back-up – så kæresten kan gå på toilettet – eller fordybe sig i en snak med een kunde – mens jeg smiler sødt og giver alle de andre potientielle kunder brochure. Det betyder, at verden ikke bryder sammen, hvis nu Jonathan savner sin mor FOR meget. Jeg kan godt gå fra det hele.. omend kæresten så skal holde på vandet i 8 timer af gangen 🙂 (Så må han jo lade være med at drikke kaffe)
Og igen er min mor trådt til. Hun har ligefrem taget to dage fri, for at kunne have Jonathan. Vi har aftalt, at Jonthan skal sove hos hende (sammen med storesøster) fra torsdag til fredag, når messen kører.. så der er virkelig tale om store sager. Og vi glæder os – kæresten og jeg. Vi skal spise på resturant og rigtig hygge os den ene aften/nat.. Børnefri.. hold da op – jeg kan slet ikke huske, hvornår jeg sidst var det. Jeg skal ud og agerer blandt andre voksne mennesker, der kan sige andet end ga-ga – og de fleste af dem skal ikke engang have skiftet ble 🙂
For at være sikker på, at det går – og for at være lidt lempelig overfor Jonathan – har vi indført øvelselsepasningsdage. Igår var den første. Mormor kom og hentede Jonathan kl. 13 og afleverede ham igen kl 17:30. Det vil sige – de ringede adskillige gange, fordi det gik så fint – så hvis det havde stået til mormor, så havde hun da bare beholdt drengen.. Men der var en lidende mor i den anden ende, der syntes at hjemmet var ganske tomt og lydløst uden en kravlende, pludrende og grinende Jonathan..
Men altså: Første "pasningseksamen" er bestået med kryds og slange – og derfor er de 3 dage med spændende voksenkontakt – og en masse voksenarbejde nu pludselig lidt mere sandsynlig … Uhhh… Jeg glæder mig 🙂