I går fik Jonathan en gave. Et tigerdyr, der er næsten lige så irritende, som det rigtige tigerdyr i Peter Plys. Det hopper og hopper – og tænker slet ikke over om der står nogen i vejen.. Og så brøler tigerdyret – uden hensynstagen til sovende unger, trætte forældre og helt helt uden off knap.
Sanne og Thomas inviterede på den mest kompliceret middag, jeg længe har været inviteret til. Sanne havde ganske enkelt defineret hver enkel gæst behov for mad, tidsrum for spisning samt hvad hver enkel kunne lide og ikke lide – og ikke mindst tåle. Min datter er småtspisende – og spiser ikke så meget kød. Kæresten elsker chili og hvidløg – og helst i rigelige mængder. Jonathan spiser ikke krydderier – og moren kan godt lide krydderier – men der må være en kant. Det mest imponerende var, at det lykkes. Vi blev alle mætte – og fik nippet lige præcis så meget, som vi hver især havde lyst til. Hemmeligheden var mexicanske wrap – så vi hver især kunne tage nøjagtig det, vi havde lyst til fra det bugnende dækket bord.
Som souvenir fra Cypern havde den altid betænksomme Mattias tages det famøse tigerdyr med hjem til Jonathan. Jeg kan levende forestille mig tigerdyres konstante brølen hele vejen fra Cypern – og hvilke betænkligheder, de forskellige personaler på vejen må have haft. Var der mon noget der gik i stykke i tasken? Er der noget galt med bussen, siden der er sådan en lyd fra bagagerumme? Er vi i farer i flyvet med sådan en mærkværdig lyd?Er det for at tiltrække opmærksomhed, at Sanne har et brølende tigerdyr med sig gennem tolden? Altsammen for at Jonathan skulle have et spiraltigerdyr. Det synes jeg alligevel er at gå om end MEGET langt for sine gæster 🙂
Endnu en gang- tak for en hyggelig aften.