Der er en hemmlig klub, jeg ikke har vidst noget om før. En klub, jeg opdagede igår – introduceret af Sanne.. En klub, hvor alle barslende kvinder befinder sig i løbet af dagen..
For hjemme hvor jeg bor, er de ganske enkelt dårligt en del af gadebilledet – altså barnevognene.. Naturligvis er der een i ny og næ..
Men nu har jeg opdaget, hvor de er: I Frederiksbergcenteret !! Aldrig i mit liv har jeg set så mange barnevogne samlet på eet sted. Sanne havde inviteret ud til Brunch på en lille cafe .. En lille cafe med måske plads til 40 – 50 mennesker – og alligevel var der ikke en, ikke to men hele TRE triptrap stole.. Og de var alle optaget !! Hjulet på min barnevogn synes det havde lyst til at blive i kælderen i vores ejendom, så jeg var nødtvunget til at tage Joggeren med – Joggeren, der ikke har nogen bremse. Det tog ikke mig tre sekundter at regne ud, at NU er tiden altså inden til en ORDENTLIG investering i form af en ordentlig klapvogn.
Men tilsyneladende er jeg den eneste, der har de tanker om min jogger – for på den selv samme cafe – hvor der altså kun er plads til 40-50 mennesker – stødte jeg på ikke mindre en FIRE joggere – bare på min vej til at finde en siddeplads !! Det var LIGEFØR der var flere barnevogne og joggere, end der var voksne mennesker 🙂
Sanne har været i barnevognens klub før, så hun vidste, hvor man kunne kigge efter en ny klapvogn. Og vi fandt da også en god een – dog uden den store hjælp fra ekspedienterne. (Men det er jo ikke noget nyt, når man handler i Kære Børn) Men nu var der pludselig et problem, for i denne helt nye verden spækket med barnevogne og klapvogne – stod jeg nu pludselig med to af slagsene..
Søde Sanne har en endnu sødere mand, der godt mente, at der var plads til 2 klapvogne, 1 jogger, 1 paraplyklapvogn, værktøj og ufattelig mange flere pakkenelliker – 2 børn, 2 kvinder og en mand bag rattet – i deres bil.. Og sørme – efter 10 minutters seriøs bilpakning, sad alle godt og behageligt – og så blev mit ene barn og mine to klapvogne ellers kørt hjem.
Sanne morede sig kosteligt over mig, da vi stod der på parkeringspladsen og skulle pakke vognene sammen. Jeg proklamerede med fast og troede stemme, at det nok blev et problem med Joggeren, for den kan ikke foldes sammen – og den fylder trods alt godt i landskabet. Så var det, at Sanne så på Joggeren.. Tog fat i en ring og sagde "Hvad er denne her til" – og vupti – smut.. så var Joggeren pludselig reduceret til en lille bitte kasse, der stod på jorden og var omend MEGET sammenfoldet.. Men hvad søren.. Jeg må jo bare være glad for, at der er nogen, der kan hjælpe mig med at finde ud af at bruge mine egne ting 🙂
Mange tak for en rigtig hyggelig dag.. Jeg glæder mig til I kommer hjem igen.. Og jeg er stadig OVERHOVEDET ikke misundelig.