For 8 år siden blev min kæreste far for første gang – dengang fik vi en dejlig datter. Dengang havde vi ingen forbilleder rigtigt. Jeg havde nogle skrækhistorier hist og her – og så havde jeg nogle vanvittig "kloge" bedsteforældre. Vi havde set venner gå fra hinanden, fordi sexlivet ikke kom igang – og vi havde set børn, der fyldte så meget, at man ikke kunne se TV, når barnet sov, fordi det larmede for meget for det stakkels pus.
Punkt et – som dengang lå mig MEGET på sinde: Min kæreste og jeg skulle have vores sexliv tilbage hurtigst muligt. 14 dage efter fødslen var vi igang – og netop fordi det var vigtigt for os, lå vores datter i sin egen seng fra dag 1.
Vi var meget bange for, at hun skulle dominerer hjemmet, når hun sov – sådan at vi andre ikke kunne være der.. Derfor lod vi altid musikken spille i starten, når hun skulle sove – eller også støvsugede vi stuen. Hun faldt altid i søvn med baggrundsstøj – hvilket også virkede helt efter hensigten. Hun kunne have sovet til en rockkoncert, hvis det skulle være. Desuden havde hun "sengetider" fra starten – hvilket bare fungerede upåklageligt.
En anden ting jeg/vi var bange for, var at jeg skulle være den altomklamrende mor – og at far ikke kunne "komme til" – og der gjorde vi noget, som vi sindenhen var glade for:
Jeg var igang med en uddannelse og skulle i skole to gange om ugen 3 timer. Jeg malkede ud hver gang – og så var der ingen kære mor – Jeg måtte – fra min datter var 14 dage gammel – forlade mand og barn og gå i skole.
På den ene side var det SÅ barskt for mig. På den anden siden, var det SÅ fantastisk for dem. Min kæreste fik skiftet bleer og varmet mælk og fik kildet min datter – uden at jeg så ham over skulderen. Det medførte, at vi havde hver vores indgangsvinkel på, hvad der var rigtigt – og det var ikke nødvendigvis mig, der havde ret !! Det var GULD værd. Min kæreste havde et helt andet forhold til min datter – end alle de andre, jeg kendte. F.eks. tog han hende om natten. Min datter sov igennem efter 1 måned og 20 dage – og efter 3 måneder røg amningen helt (Hun begyndte på modermælkerstatning allerede efter 1 måned – fordi hun ikke kunne sutte ordentligt) – derefter var det ham, der stod op, hvis der var noget om natten. Jeg vågnede ganske enkelt ikke!!!!
Der er en verden til forskel fra dengang til nu: I dag er rollerne for det første anderledes. Punkt 1. Jeg har nu været sammen med min kæreste i så mange år, at jeg udemærket godt ved, at vi ikke går fra hinanden, hvis vores sexliv går af fløjten i et års tid eller så. Hvis behovet bliver for stort kender vi også hinanden godt nok til at gøre noget ved det. Jonathan har sovet ved min side fra den dag han blev født. Vores dyrt indkøbte vugge er nærmest aldrig brugt. Og en baby i sengen er ikke ligefrem fordrende for samlivet mellem kærester. Men det gør ikke noget, for både min kæreste og jeg, elsker bare at ligge tæt og mærke hinanden – og vores baby. Og hvis tingene spidser til og Jonathan bliver for umulig om natten,- så rykker far ind i stuen. Dette har helt klart været årsagen til, at Jonathan er blevet snotforkælet om natten – og så absolut også årsagen til, at han ikke sover igennem.
Denne gang har jeg gjort alting på MIN måde. Det er måske sidste gang, jeg skal være mor, så jeg vil have lov at nyde Jonathan på alle måder. Ofte har jeg slet ikke været i tvivl om, at jeg gør noget galt .. f.eks. ved at lade ham sove i vores seng – amme ham i søvn – eller ved ikke at lægge ham til at sove i barnevognen.. (Idag NÆGTER han at ligge i barnevognen – han vil kun sidde i den – og han skvatter gerne i søvn siddende) men helt ærligt: Jeg er ligeglad – det er sådan hverdagen fungerer bedst for mig og min søn. Min søn tager ikke skade af at sove med os.. Den eneste det som sådan går ud over – er mig.. og jeg er parat til at betale prisen.
Min datter har nogle ligeværdige forældre, der delte forældrerollen 100% i mellem sig.. Min søn har den klassiske mor, der ikke "deler" hovedrollen – men tildeler far en birolle..
Amningen denne gang er bare lykkes til UG med kryds og slange – men det har også gjort, at kæresten ikke har været "indeover" ligeså meget. Han har ikke haft den tid med Jonathan, hvor han alene har været ansvarlig. Første gang, han var alene med ham var her i mandags!! Hver gang Jonahtan har grædt, har jeg fået ham med ordene "Han er vist sulten". Båndet mellem Jonathan og mig er langt stærkere og tykkere end sidst (dengang var det ligesom os TRE) – og det er både godt og skidt. Godt fordi det er utroligt… En ufattelig følelse, at være hans .. men også hårdt, fordi det ofte kun er mig, der duer. Far er denne gang pludselig i tvivl – og spørger mig til råds.