Åh, det boblede med aggressioner i så lille en menneskekrop. Min datter var vred – meget vred på sin mor. "Du burde slet ikke være en mor – du burde være en STEDmor" – skreg hun til mig. Hendes eneste forhold til en stedmor kommer fra Askepot og Snehvide, – så her er virkelig tale om et skældsord.
Helt hvorfor hun var vred var ikke sådan at gennemskue. Virkeligheden var nok, at det var en kombination af mange faktorer. Men hendes vrede og aggressioner kan jeg altid se i mig selv – uanset om hun er vred af en glimrende årsag – eller om hun bare er i et ufatteligt dårligt humør – uden nogen umiddelbar logisk eller gennemskuelig årsag. I går bundede det i hendes angst for at galopperer på hesten til ridning – det blandet med, at hun om natten havde haft mareridt og derfor ikke havde sovet ordentligt.
"Lad være med at vrisse – unge dame" "Jamen, jeg har ikke sovet ordentligt, så sådan er det altså bare!" argumenterede hun meget højlydt. Svvviiisss sagde heste-pisken i morens samvittighed. Den ide, at man må vrisse, fordi man ikke har sovet ordentligt, har hun jo fået et eller andet sted fra – og pludselig stod det mig lysende klar, hvorfra hun havde det.. Og så kan jeg begynde på alle mine undskyldninger – "Jamen, jeg prøver at lade være – og jeg prøver også at undskylde, når jeg er vrissen, fordi jeg ikke har sovet om natten" men det lyder så ufattelig hult, når jeg kan se på min datter, at hun mener hun har en glimrende undskyldning for at forpeste hele sin omgangskreds med sit dårlige humør, fordi hun har sovet dårligt i nat.
Det kræver næsten overmenneskelige egenskaber, at gøre det rigtige. For det rigtige er IKKE at blive endnu mere vred og skælde ud. Det rigtige er at analyserer situationen og hele tiden huske på, at jeg er den voksne – jeg er hende, der kan gennemskue den 8-årige og dermed kan jeg hjælpe hende, så hun får det godt igen. De overmenneskelige egenskaber var jeg kun delvist i besiddelse – for jeg skal ærligt erkende, at hun ikke var den eneste, der vrissede… Jeg blev lettet, da jeg kom hjem, og kæresten beordrede mig til at lægge mig med en bog – af blodtryksmæssige årsager.
I nat sov hun ved min side i min seng. Hun faldt i søvn, mens jeg krammede hende. På den ene side som en lille pige, der trænger til sin mor, – på den anden side som den store søster, der er så stor og magter det hele. Det er så relativt nemt, når de er små. De skal have en tør ble, noget mad, en god seng og en kærlig hånd.. det er først når de bliver større – og efterhånden har lært af far og mor, hvordan verden hænger sammen – både direkte og indirekte, at det begynder at blive svært.