"Du går hjemme – nå men så får du jo rigtigt hygget dig?" "Ja, det kan vi da godt sige" Jeg synes det er BENhårdt at gå hjemme.. Jeg elsker hver dag – og nyder det – og er lykkelig for, at jeg kan gå hjemme helt til d. 1. december næste år … men det er hårdt arbejde.. slid fra morgen til aften.
I går kom kæresten hjem, mens jeg lige var nede hos min mor. Jeg kom hjem 2 timer efter … og da jeg kom hjem, var stuen som helt ryddet op.. "Ja – jeg tog mig lige sammen – og tog 20 minutters oprydning" sagde kæresten. Jeg er ret sikker på, at han ikke sagde det nedladende eller noget, men jeg følte mig bare som jordens største fiasko.. Hvorfor havde jeg ikke haft de 20 minutter?
Jeg har knoklet hele dagen med at få ordnet alt. Jeg knokler med at holde orden i stuen, med at komme i vaskekælderen, få vasket op osv.. og der er bare ikke bund i de opgaver, der mangler at blive gjort – der er ALTID noget, jeg lige kunne gøre eller noget jeg lige mangler.. Og det der hjem, der er rent og pænt, når jeg aldrig helt frem til med alle de ting, jeg skal klare samtidigt med, at jeg skal sørge for min søn. Jeg har når ALDRIG det hele.
Een af de fakta, der også gør det endnu hårdere er det, at arbejdsdagen aldrig ender. Når kærsten har været på arbejde i 8-10 timer, så kommer han hjem og tænder for fjernsynet. Hvis og når jeg ser fjernsyn er det med en konstant dårlig samvittighed – og hele tiden med spørgsmål i baghovedet "Sover Jonathan? Fik jeg ordnet køkkengulvet ? Åh, jeg burde også lige give toilettet en overhaling.. nå men.."
Så er kunsten at sige: Fint nok – idag gider jeg ikke rydde op – så så må der rode.. Eller prøve at huske sig selv på, at der altså også er andre, der kan tage del i husholdningen – f.eks. datteren, der bare indimellem kunne rydde op efter sig selv – eller manden .. der kunne være flinkere til at tage sønnike indimellem
Men anderkendelsen – den som man får på en arbejdsplads, når man har fuldført en opgave på tilfredsstillende vis, kommer ikke herhjemme. Og faktisk er det den, der er sværest at undvære. For jeg mener jo helt ærligt ikke, at jeg er "skide god" fordi jeg nåede opvasken og fik vasket 3 vaske tøj, mens Jonathan sov.. Det er jo bare, hvad der er nødvendigt, for at vi alle kan have det godt. Og kæresten har måske også svært ved at se de overraskende og dejlige ved at jeg har husket at tage oksekød ud af fryserne.