Charlotte Bircow buldre derud af. Det er ikke mere end et par dage siden, jeg at fandt ud af, at det med min form ikke alene er et spørgsmål om min kuglerunde mave – men egentligt også et spørgsmål om kunnen og formåen.
Jeg kan ikke leve på, at jeg før jeg blev gravid – var vanvittig aktiv.. Tiden nu er EFTER jeg blev gravid.. og aktiv er det sidste man kan kalde mig.. (med mindre man kan være aktiv netdoktorskibent, aktiv babykigger, aktiv passiv tv-kigger, aktiv sofasidder osv) Nej – der må ske noget.
Åbenbaringen var klar da jeg skulle hjem til Sanne forleden. Iført nissehuse, dreng også iført nissehue samt to rygsække, moslede jeg op af trapperne.. Eneste problem var, at da jeg nåede helt op, kunne man ikke se, jeg var en nisse – for jeg var rød OVERALT – og så svedte jeg. Jeg lignede nok nærmere en rød pølse, der lige er hevet op af de kogende vand.. En af de tykke vel og mærket.
Og nu er det jeg tænker tilbage på hinde tid – dengang jeg var endnu mere gravid end jeg selv var klar over – 4 uger før jeg født – Se der var jeg til Jordemor.. på FEMTE sal.. Altså en hel sal højere end Sanne bor.. Min datter og jeg tog trapperne – og løb om kap.. Hun vandt pudsigt nok – men jeg var da med.. og da jeg kom op skulle jeg da bare bruge 2 minutter til at live op igen. Hos Sanne måtte hun nærmest igang genoplivningskittet fra Falck.
Så nu står jeg der igen. "Og een og to – hvor mange har vi tilbage???" Jonathan griner af sin mor – og jeg ved, at den ½ times aerobic om dagen er minimum.. Jeg skulle jo meget gerne på besøg hos Sanne igen.. og det ville være rart IKKE at skulle tilkalde Falck :-)