De mange barnevogne, der holder side om side foran vinduerne til Café Aroma skaber som altid opmærksomhed fra de forbipassede. Man kan næste se, hvor der spekuleres og undres.. Første gang vi mødte, var der 17 barnevogne – og de kunne da også kun lige være der. En turist stilte sig op til det helt store fototrip – hvilket var ret underholdende. Sådan er Danmark – ALLE nybagte mødre går på cafe – og holder deres barnevogne udenfor.
Den rette sammenhæng – at tøserne skriver sammen – spørger hinanden til råds over det rum, der ikke er – nemlig internettet – er ikke det første man vil gætte på..
Det er underligt som det skrevne ord, får betydning for de ansigter man bliver konfronteret med. Jeg skriver mest i dagbogen – og opholder mig mest i det univers – og i det univers er vi vist 3 eller 4, der skriver reglmæssigt.. og så er det debatten – som jeg da også følger.
Det vigtigste for mig til de møder – er slet ikke alle ungerne, der fået tænder og mangel på samme – deres søvn og mangel på samme.. eller deres legetøj – og manglen på samme (når først min søn har været der) men fornemmelsen af samhørighed.
Jeg er vitterlig ikke den eneste kvinde i Danmark, der hver dag bruger tiden på bleer og sovetider, bare bryster og oprydning, før manden kommer hjem. Jeg finder det facinerende at så mange kvinder kan mødes over en enkel fællesnævner.. for der er ikke nødvendigvis anden fællesnævner, end at vores børn er nogenlunde samme alder. Vi er mødre på hver vores måde – og vores familier er skruet sammen på hver deres facon.. Vi kæmper med hver vores problemer.
Mødet lyser min dag op. Jeg nyder at se de fortryllende børns fremskridt – for det går hurtigt, når vi "kun" ses en gang om månende. (jeg mener intervallet er passende – men der sker bare meget med vores børn på den tid)..
Så tak unger – og tak til alle mødrene – for endnu en befriende formiddag med grin og sludder. Vi er altså godt nok begavet med så vidunderlige unger !