Ikke mindre end 50 smukke piger i alderen 6 til 9 år – alle indhyldet i mere eller mindre heldigt omsyet lagner, med godt beskidte sokker og med hver deres elektriske plastiklys sang med hver deres stemme, tempo og tekst – Luciasangen.. Og netop derfor – eller måske dette til trods – stod adskillige hundrede forældre og pårørende og var rørt til tårer.
Det tager adskillige minutter at lade sådan et optog gå forbi – og mens de stolt vandrer, ses det tydeligt, hvor meget det betyder for hver enkel pige af være yndig, sød og smuk.. Det er med stor præcision de holder om lyset – og prøver at gå i takt med pigen foran – altså lige til de opdager mor i siden – og derfor lige skal vinke – så takten for et øjeblik må tilsidesættes – til stor besvær for de bagved gående børn.
Det er jo det, der er hele julen!! Børn, der nyder sig selv – og viser det. Julen blev sunget ind i går.
Jeg skriver noget mere lidt senere – for jeg var nemlig med på Cafe Aroma, hvilket var hæsligt hyggeligt – og derfor fortjener en linie eller tre. Men lige nu er der tre børn, der kræver min opmærksomhed