Jonathan har nærmest været tvangsfodret de sidste par måneder. Det er kun blevet til en 3-4 teskeer med grød på.. Ikke noget, der på nogen måde var en succes. Vi prøvede at købe forskellige smage – uden nogen form for bedring af situationen af den grund.. Men så var det også jeg kom til at tænke "Ville JEG kunne lide det stads" .. og svaret er ærlig talt.. "Nej".
Men så var det, at der skete det, at han blev 6 måneder gammel.. Og pludselig er der jo nærmest ingen grænser for, hvad knægten må få proppet i munden af madvarer. Vi var lidt modløse inden vi gik igang – fordi grøden på inden måde virkede bedre, trods måneders øvelse.
Det startede med en harmløs agurk. Vi skar den i et langt stykke, så Jonathan selv kunne have den i hånden, mens han "spiste" den. (der er grænser for tyggeriet, når man ikke har nogen tænder) Da han havde stukket sit øje ud et par gange – og stukket agurken op i næsen, ramte han tilsidst munden. Agurken blev suget til ukendelighed. Skrællen på agurken blev helt indtørret at se på – så meget væske havde knægten fået suget ud af agurken.
Derefter kom rugbrødet. Hvis der er nogen, der har lyst til at prøve at finde ud af hvad "tørst" er for en størrelse, så skal man bare tage en skive rugbrød og spise den uden noget – og uden at drikke noget.
Se, det generer ikke min søn. Han får en 1/3 af en skive (fordi det er en størrelse, der passer i hånden) og så bliver der ellers guflet. Første gang, han fik en skive rugbrød spiste han 3/4 rundom – omend jeg måtte hjælpe ham med det sidste.
Nu er vi begyndt at give ham aftensmad. Vi holder på grøden – for på en eller anden måde så er vi sikre på, at han ikke få næring nok af det andet.. (Hvilket er noget vås) Igår fik Jonathan 3 små stykker kylling (som jeg nulre mellem fingrene, så kødet bliver helt fint og trævlet.. og så maser jeg det sammen med noget ris – så han får en lille ris/kyllinge bolle) 3 spsk ris, 4 stk agurk og ½ rundtom rugbrød. Dertil vand og den obligatoriske risgrød med grøntsager. Grøden spiste han 2 teskeer af – jeg tror det var fordi han var så ivrig efter at få ris, at han ikke så, at det var grød, der var på skeen.
I starten var jeg virkelig bekymret over, at maden altså ikke er så fintdelt, som jeg egentlgit synes den burde være. F.eks. kan han godt spise almindelige ris – selvom jeg prøver at mase dem lidt inden han får dem. Han får også bidder af rugbrød i munden på størrelse med en 25 øre og op til en 50 øre. Helt hvordan han fordøjer dem – uden tænder – må forblive usagt – men med spyt og energisk gumlen, så lykkes det altså. Jeg må dog indrømme, at jeg tør ikke lade ham være uovervåget, når han spiser !
Han ELSKER sit vand.. Igen fordi han selv kan hjælpe til. Hvis han hjælper for meget til, så er der ikke tale om drikke vand – men badevand – hvilket er lidt problematisk, fordi det automatisk blander sig med grød og gennemgnasket, men tabt rugbrødssnuller – hvilket alt i alt giver en konsistens en hver trylledejskunstner ville misunde.
Man er heller ikke i tvivl om, når Jonathan har fået nok vand – for så laver han "springvandet".. Han åbner munden og skubber med tungen, så vandet står i en stråle hen over bordet. Vi er begyndt at overvejer at investere i et længere bord – for der skal ikke mange centimeter til, før Jonahtans genbrugsvand ender i vores kartofler.
Min søn ÆDER. Intet mindre ord kan beskrive det.. Men kun hvis der er struktur i maden.
I går begyndte vi for alvor på morgenmaden – og idag frokosten.. Så må vi se, hvor længe han insisterer på at amme.