Under min graviditet brokkede jeg mig lidt over, at jeg har meget rødspættet i ansigtet – særligt på næsen.. Jeg har akne efter en mislykket hormonbehandling for nu 4 år siden.
Jeg har gode nyheder og dårlige nyheder. De gode nyheder er, at det på næsen ikke længere er så markant – de dårlige nyheder er, at grunden til at det på næsen ikke er så markant, er fordi jeg nu har det i hele ansigtet.
Jeg går ikke længere uden for en dør uden dækcreme – og selv med dækcreme ligner min hud noget der er løgn. Jeg – der normalt aldrig går med sminke – og som i bund og grund har den indstilling til mit udseende, at det er naturligt, og at hvis folk synes mit udseende ikke er kønt, så kan de kigge et andet sted hen. Men nu – hvor over halvdelen af mit ansigt er dækket af en rødmosset masse, må jeg bide i græsset..
Og så er det ikke kun kosmetisk længere. Min hud brænder hele tiden.. Den slår revner og er øm.. Når Jonathan lige giver mig en lige højre – eller tager fat i min næse, er tårerne i øjnene ikke bare tegn på, at han har hevet et næsehår med ud.. Min hud er ganske enkelt øm, øm, øm.
Jeg har været til lægen med det – da Jonathan var til 5 måneders undersøgelse. Og sammen ledte vi efter præparater, der må tages, mens man ammer. Efter adskille minutters intensiv søgning, måtte jeg med skuffet mine erkende, at der kun er een løsning. Jeg kan ikke blive hjulpet med min hud, før jeg holder op med at amme.
Og det er altså ikke et dilemma, jeg synes er ret morsomt. Jeg har slet, slet ikke lyst til at holde op med at amme.. men på den anden side skal jeg bare se mig i spejlet for at minde mig selv om, at tingene ikke bliver bedre – tværdimod.. og nu går det hurtigt..
Ligenu giver jeg amningen 3 månder mere. Jeg har nu kunne leve med akne og hudproblemerne i 4 år – så hvad betyder 3 måneder mere. At problemerne så aldrig har været så store før .. er så en detalje. 3 måneders amning mere.. Jeg kan mærke sekundturets nedtælling.. for jeg har jo ikke lyst til, at det skal være sådan. Jeg har lyst til at blive træt af amningen .. jeg har lyst til at Jonathan slet ikke gider mere.. Det er meget ambivalent på den ene side at elske at amme – og på den anden side at glæde sig til at amningen stopper – så jeg kan behandles.
Og så er der så den sidste ting, som jeg er bange for – nemlig at behandlingen ikke virker ordentligt, fordi jeg har gået med det for længe… Men den sorg gider jeg alligevel ikke spekulerer på på forhånd..