Øjnlågene hænger 2 cm over storetåneglene.. Og armene slæber hen af gulvet. Sådan følte jeg helt bestemt, at jeg så ud i nat klokken 3 – da Jonathan vågnede for 4 gang..
Problematikken er ikke at han vågner. Det gør han nu engang indimellem.. Normalt tager jeg ham over i sengen.. Hviske lidt til ham – og lægger ham til brystet, nusser ham lidt – så spiser han 20 minutters tid – og så konkurrer vi om, hvem der først kan falde i søvn.
Men de sidste tre dage har Jonathan total ændret "Gonat mønster". Det er på randen til, at jeg er bange for, at der er noget galt.. Og så alligevel.
For det første har hans afføring skiftet farve. Det nu er HELT grønt.. Grønt som den irske nationalfarve – og så er det "vandigt" – der er ikke noget substans i det. Af afføringen ændre farve er jo meget normalt – efter de skifte rytme på den ene og den anden måde.. men jeg kan ikke se, hvad der har frem"provokeret" denne ændring.
Derudover har Jonathan besluttet sig for, at nætter er sådan nogen man bruger til at sidde på mors arm – og vandre lejligheden tynd. Vi er tæt på det stadie, hvor jeg må kræve den del af hans lommepenge som betaling for de huller i gulvtæppet, der efterhånden er blevet slidt til. Normalt kan man ligge med Jonathan i sengen.. hvilket er vigtigt for drengen skal vide, at serviceniveauet falder dramatisk, når natten falder på.
De første to nætter var til at "overleve" – også fordi tanke om, hvorvidt der var noget galt – også var til stede – men knægten har ikke feber – og der er ikke andet, der indikerer, at der skulle være noget galt.. Altså lige ud over, at han nægter at ligge ned – at han skal sidde på armen og armen skal vandre rundt, for at Jonathan er tilfreds og rolig.
Armen – og resten af kroppen kan vandre rundt i både 1 og 2 timer, før Jonathan falder i søvn igen.. Når indehaveren af armen – der nu ikke længere kan mærke den – så får den absurte ide, at lægge den sovende Jonathan ned i hans vugge.. Ja – så skal Jonathan nok lige skynde sig og vågne og fortælle både armen og indehaveren af armen at det var ikke sådan HAN forventede tingene skulle være.. Og så kan armen ellers vandre videre en lille time igen.
I nat var jeg bange for at falde i mine øjnelåg. Jeg var så træt, så træt. Det mest irriterende ved nætterne – udover at det er fysisk hårdt at gå rundt med en lille guldklump – er også at mor og far vrisser af hinanden. Det handler egentligt ikke om, at vi er sure på hinanden – hvilket vi også fortælle hinanden igen morgenen efter – men i ren fustration – så er det nemmere at lade en vrissen bemærkning falde ud gennem sidebenene til far – og han kan så gør det samme med mor. Det er bare ikke synderligt gennemtænkt – for det er hårdt at vandre rundt med en lille en på armen, når man er træt.. Synge sange og prøve at få ham til at slappe af.. Det hjælper ikke på stemningen – på nogen måde – at mor og far så også bliver irriterede på
hinanden.
Men far er nu god nok. Idag vågnede Jonathan og jeg forvirret op da klokken var 9:30. Lejligheden var naturligvis tom. Far havde fulgt storesøster i skole -og selv listet ud af døren, så vi kunne sove videre.
Idag tager jeg sorgerne på forskud. Jeg sover sammen med Jonathan – så jeg i det mindste får sovet lidt – og når Jonathan er vågen, skal vi ud og gå LANGE ture – så han kan få en masse frisk luft. Dermed krydser jeg fingre for, at den sidste månevandring, er foretaget for denne omgang.
Gode ideer til, hvordan man gør barnet træt – eller nemmere får det til at sove modtages med kyshånd !