Hvornår var det lige det skete? Og hvorfor så jeg det ikke ske? For 6 måneder siden var min dejlige datter ufattelig smart i sine nye forvaskede brune bukser med trompetben og lav talje. Hun var så ufattelig sød – som en 7 årig nu ER sød. Men nu er trompetbenene nærmere blevet til knæflagreben og den lave talje er nu alt alt for lav. Min datter er vokset – igen.
Men denne gang er forvandlingen en af de hårde. For at hun vokser 5-10 cm har jeg jo prøvet før.. Det må jeg jo have – eftersom hun kun var 53 cm lang, da hun kom til verden – og idag er en lang dame på 125 cm.. men det er den der med størrelserne..
Jeg prøvede det første gang da hun var omkring 2 år. Da gik hun bort fra babytøjet – og over til småpige tøjet. Det var et andet sted i butikken, jeg skulle handle,- og tøjet havde pludselig en anden funktion. Der var dengang ikke noget baby over det.. Min datter var med et gået fra at være en baby til pludselig at være en "småpige" .. Men denne gang følelse springet at være så afgrundsdybt størrer.. for nu er hun ikke længere en småpige – nu er hun en stor pige.
Lige ved siden af min datters busker – hænger størrelse 16 år. Det er ikke længere lyserødt, fordi det skal være lillepigeagtigt – Nu er det lyserødt, fordi det skal være teenageragtigt. Min datters undertrøjer hænger ved siden af en teenagers første BH! Og hendes praktiske bomuldstrusser hænger side om side med satintrusser og smarte teenageragtige boxershorts.
HEJ VENT LIGE PÅ MIG…. Jeg røg af vognen et eller andet sted.. Der var noget jeg overså.. Der er sket noget, jeg slet, slet ikke kan følge med i..
Min datter er blevet stor. Nu er det ikke længere hende, der skal lære at løsrive sig – som det er mig, der skal lære at slippe.. og tro mig,- hver centimeter flår i mit hjerte.
Min datter er idag en lille dame på snart 8 år. Hun ved nøjagtigt hvordan hendes tøj skal sidde. Sidste års tøjindkøb handlede om at få en is, når man havde holdt mor ud længe nok.. I år skulle hvert nyt stykke tøj prøves på – og tjekkes ud og fikses foran spejlet.. "Kan lide .. kan ikke lide" Jeg har stadig noget at skulle sige – men hun er stilsikker og har sin egen smag, min unge dame på knap 8 år.
På den ene side gør det så ufattelig ondt at se hende forsvinde fra mig – at se hende blive mere og mere uafhængig af mig. Men på den anden side er det også en gave at se en ung, selvstændig, velopdragen dame med hjertet på rette sted – og med mod på at stå ved sit eget værd og sine egne meninger – langsomt bevæge sig mod sin egen uafhængighed .. sin egen ungdom.. For jeg var med til at sørge for, at hun kunne blive, som hun er idag.. Og hun er vidunderlig!
Åh… hvis de bare kunne vokse ned af nogle gange… Eller at man kunne sætte tiden i stå.. bare et øjeblik.