Legetøj er sådan en mærkelig ting. Man kan aldrig købe noget, og være 100% sikker på, at det lige er "det".
Min datter fik engang en ufattelig dyr dukke, der selv kravler og græder – så dukkemor skal hjælpe.. Første gang dukken bevægede sig, skreg min datter, så man skulle tro, der var sket en ulykke. Vi gemte den derefter i håb om, at tiden ville gøre hende mere parat til den. Men selv idag – hvor hun snart er 8 år, står den dukke for hende som noget mareridtsagtigt.
Modsat så har Jonathan lige fået en gul løve.. Det er en rangle, samtidigt med at der er en masse at føle på – og en manke, der rasler og nogle ringe omkring maven.
Fra første gang Jonathan så den, (og det er kun nogle få dage siden) var han solgt. På en eller anden måde, er der et eller andet ved den løve, der gør den ekstra interessant. Det er det første legetøj, Jonathan selv har krammet hånden omkring.. Jeg har prøvet at give ham andet i hånden, hvilket han er glad for – men denne løve rækker han selv ud efter – og prøver at få i munden.
Man skal bare bevæge løven en lille smule, så smiler Jonathan fra øre til øre, som var hans bedste ven lige er kommet på besøg.
Den gule løve er helt sikkert et hit..
Men det er noget underligt noget – for man kan ikke på forhånd vide, hvad der hitter – og hvad der ikke gør.