Da jeg hentede min datter forleden, kom der en dame hen til barnevognen.
"Hvor er jeres mygge-net henne?" "Øh – HVA?" tænkte jeg.. Måske skulle jeg have sagt det højt. I stedet for hørte jeg mig selv sige.. "Det er lige her" – hvorefter jeg satte det over barnevognen. (Og hvorfor gjorde jeg egentligt det)
Og så begyndte damen – der iøvrigt er mig fuldstændig ubekendt, at fortælle, at hun havde set en udsendelse i fjernsynet dagen i forvejen om noget med nogle myg.. Jeg smilede høftligt og lod som om jeg var vanvittig lykkelig for hendes råd.. Hvad skulle jeg dog have gjort uden hendes kompetance?
Det var først, da jeg kom ud af lågen, det fik op for mig, hvor vanvittig krænket, jeg egentligt følte mig. Hvor VOVER hun at bestemme, hvorvidt Jonathan skal have myggenet på eller ej? Hvor vover hun at irettesætte mig?
Det, hun ikke ved er, at Jonathan hænger ufattelig meget på arm.. derfor tager jeg kun myggenet på, når han sover ordenligt, for ellers bliver det en lang kamp med det myggenet.. Det er kort sagt mere til ulempe, så længe han er vågen, end det er til gavn. Dertil kommer, at der altså ikke er ret mange myg, der hvor vi har vores normale gang.
Babyer er alle mand eje – på en eller anden måde. På en eller anden måde, er det lovligt for enhver at "beskytte" disse stakkels små hjælpeløse babyer. Ih, hvor det irriterer mig idag, at jeg ikke bare fortalte hende, at "Jeg bruger ikke myggenet, når han er vågen" PUNKTUM.