Det ER noget andet for min kæreste, at han nu har fået en søn. Der er nogle mandeting, man bare ikke kan komme udenom. Hver gang jeg møder en "mandeting" – trækker jeg på smilebåndet – og tænker mit..
Første ting kom allerede på hospitalet. I og med at Jonathan lå i lys, så vi ham jo nøgen i mange dage – og dermed så vi også hvordan sådan en "lille størrelse" virker. Jeg elsker ideen om, at jeg kender hver et hår på hans krop – hver en hudfold og hver en cm2.
Een af de ting, vi lærte, var at små drenge altså har bevægelse i deres små tissetrolde on/off hele tiden. Det er ubeskriveligt sødt,- men den lille mand kommer altså op og ned i lyset i en uendelighed (og også årsagen til, at Jonathan kan tisse sig selv på ryggen).. Og der kommer det med mandligheden op i min kæreste.. Jeg synes, det er sødt – og så er jeg da glad for at min søn "virker" som han skal .. Min kæreste tager "mandemasken" på – grynter lidt tilfreds mandeagtigt (som Tim fra 10 tommelfingre) og konstaterere at hans lille 3 dage gamle søn i DEN grad gør ham stolt som far 🙂
Og så er der amningen. Da min datter blev ammet – var det jo bare amning. Det var mad – og det var det.. Men nu er det jo hans SØN, der får mad. Jeg har flere gange prøvet at sidde hos vores venner og amme. Jonathan har en ide med, at hvirle med hovedet som ren hygge, når måltiden er ved at være overstået – ligesom han grådigt går til brystet for at få sin mad. De to venner – min kæreste og hans ven,- kan så i stilhed sidde og grynte veltilfreds… som et eller andet morsomt tegn på, at den sidste "mand" i stammen er en "rigtig mand" fordi han godt kan lide bryster.. Og tænk – jeg troede bare det var mad den lille skulle have 🙂
Helt ærligt – mænd er altså nogle sjove typer.
Personligt kan jeg godt vente 15-20 år på at Jonathan skal være med i "mandeklubben"