Sommeren er kommet til Danmark – på godt og ondt. Det ene øjeblik står solen og bager fra en skyfri himmel – og den næste styrter det ned.. og hvor er det dog skønt at have barsel på denne tid.

Min datter har sommerferie. Imorgen rejser hun til Samsø med sin mormor – på deres årlige tur sammen. Men hele denne uge har fungeret efter "ro-på" princippet. Det er det princip, hvor man beslutter sig til hvad dagen endelig skal indeholde, når man har set på klokken og fundet ud af, hvor længe man har sovet.

Datteren kan komme i miniklub, når det passer hende – men hun kan også blive hjemme. Een dag har hun "kedet" sig herhjemme… Leget med sig selv og tullet rundt og set til lillebror – en anden dag lavede vi en decideret tur ud af det.

Der er nemlig mange gratis glæder i Københansområdet, hvis man bare har tiden til at lede efter dem. F.eks. var min veninde og jeg et smut i "Helgoland" forleden. Der er der opstillet en lille "nordisk mytologi-verden" med asgård, udgård og midgården. Vi havde to piger, der hørte om midgårdsormen og om hvordan runerne blev til. Indimellem legede de med ler – eller badede. Og de sluttede af med at male det, de havde oplevet på et plankeværk. Alle tiders dag – alle tiders oplevelse – for ingen penge.

Fordi det er sommer, er der mange hjemme og derfor er hver dag forskellig. Friheden føles uendelig !
 

/ Hjemme hos os

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *