Jeg var heldig under fødslen. Ingen sprækker eller skrammer.. Kun eet sting.
Første gang jeg var gravid, var jeg rædsenslagen for at sexlivet efter fødselen skulle gå i stykker – og at vi som kærester derfor skulle glide fra hinanden. Det havde jeg set hos andre par.. Barnet fylder jo meget – og skal have lov til at fylde.
Derfor var vi igang igen efter kun 14 dage. I starten var det bestemt ikke "kønt" men ømheden og den tætte fysiske kontakt var nu alligevel dejlig.
Denne gang er jeg lidt mindre nervøs. Jeg ved, at jeg holder for meget af "lagengymnastikken" til helt at droppe den, så mon ikke tingene løser sig igen.
Vi har været igang et stykke tid nu, men frekvensen er ikke helt så høj, som den plejer at være og min lyst er KLART på bundniveau.
Og derfor er det klart fedt, at have så skøn en kæreste som min. Han lusker gerne rundt i et par timer i forvejen i håb om en hyggelig hyrdetime. Han starter med at sikre sig, at de ting, der kan stresse – så som en opvask eller en rodet stue – bliver "elimineret". Derefter hjælper han med at sørge for, at Jonathan og datteren går i "dørken". Derefter begynder der at være plads til os. Den første halve time går med at snakke .. om OS TO .. ikke om børnene.. Derefter ½ time med nus og massage – af os begge to.. Og hvem ved.. ofte leder det ene til det andet…
Jeg er virkelig taknemmelig for, at have en kæreste, der er klar over, at jeg ikke har "super-duper" lyst i øjeblikket – og eftersom jeg har 1000 nye arbejdsopgaver, så er det ikke lige nu, jeg orker at tage initiativ.. Derfor gør han det – så hensynsfuldt og omsorgsfuldt som muligt.. Uha, hvor jeg elsker ham.