Vi er der ikke helt endnu. Denne familie mangler endnu lidt, før alle problemer med sygehuse, sygdom, smerter mv. er overstået. Der mangler endnu nogle kampe..
Men livet er finurligt. Selvom der er kampe, der skal kæmpes – kampe, som jeg for ikke ret lang tid siden, syntes var nærmest uoverkommelige, så vågner jeg alligevel med det bredeste smil om min mund.
Lykken er som den skrøbelige mælkebøtte, der nægter at forstår, at astfalden er hård og uigennemtrængelig. Og netop dens manglende forståelse medfører, at mælkebøtten bryder igennem og insisterer på at folde sin blomst ud mod solen.
Jeg kan ganske enkelt ikke lade være med at være lykkelig.. Jeg har det dejligste liv med de fantastiste mennesker omkring mig. Problemer findes ikke – kun endnu en udfordring.
Denne lykke er den mest intense, jeg nogensinde har oplevet – men det er edderbankbukme også den mest velfortjente 🙂