De sidste par år, har min datter og jeg haft en dejlig vane med at læse godnathistorie.. Ikke bare en enkel bog, men 2 måske 3 bøger.. Og så snakker vi om bøgerne.
Min datter er desuden så stor, at hun sagtens selv kan hente sine bøger på bibliotekets hylder, og det giver højtlæsningen en ny dimension.
For min datter bruger bøgerne intensivt. Først og fremmest har hun brugt bøgerne til at lære at læse – en diciplin, der er gået over al forventning. Men hun bruger også bøgerne til at komme videre.. til at forstå, hvad det er der sker i verden.
Jeg kan ikke forestille mig, at der findes en bog om hospitalsindlæggelser eller det, at blive storesøster/storebror, som vi ikke har læst. Hun har suget alt indholdet til sig. Og jeg kan mærke at hun bruger ordene i bøgerne til at sætte sine egne oplevelser på plads. Sætte ord på. Og så snakker vi naturligvis indimellem om det, der står.
Godnathistorien var som optakt tænkt som en hyggestund mig og min datter imellem. Men nu kan jeg se, at funktionen er så meget mere end det.
Det er rart, at min datter har fået samling på sine tanker, før hun lægger hovedet på puden.. At hendes verdensbilled står lidt klarer, når hun lukker sine øjne.