Jeg – en genbrugsmor – går nu officielt ind for genbrug. Ting bliver ikke nødvendigvis dårligere af at blive brugt mere. Tværdimod.

Alene den ro, jeg føler, når jeg tager mit barn op denne gang. Jeg VED, jeg kan trøste ham. Jeg VED, at jeg sandsynligvis er den eneste, han har 100% tillid til. Den viden eller sikkerhed, som det jo reelt er, kunne jeg godt have brugt første gang. Den lille angst, jeg havde for ikke at være god nok – ikke at gøre tingene rigtigt, forplantede sig i min datter. Ikke at det er noget, hun aldrig kommer sig over, men bare at hun har kunne mærke min lille usikkerhed, og har derfor haft det sværre ved at være helt tryg. Det kan jeg se nu, for min søn er så mange gange nemmere at trøste.

En anden ting, jeg er blevet meget bedre til, er omgivelsernes forventninger og ønsker. Sidste gang kunne jeg godt blive lidt ked af det, når svigermor igen (og kærligt ment) for 5. gang spurgte, om jeg var sikker på, at der var næring nok i min mælk. Det stressede…

Denne gang er jeg fuldstændig ligeglad. Jeg VED aller dybest inde, at jeg sagtens kan.

Hvis jeg nogensinde sklle komme i tvivl, er det jo bare at se på datteren .. og se hvordan det er gået. Mon ikke alt går godt een gang til?

De gode råd var der også mange af sidste gang. Alle som een kærligt ment. Den ene sagde, jeg skulle bruge pudder til numsen, den anden sagde, at pudder går i lungerne, og så var der nærmest ikke grænser for, hvad der kunne ske med det stakkels barn. Den ene siger "Kamillethe med sukker" – den næste siger … "NEJ da.. KUN modermælk."

Jeg er ligeglad – for med min datter fandt jeg ud af hvilke rytmer, der passer bedst til os.. Jeg bruger zinksalve og lufttørring.. Jeg giver indtil videre KUN modermælk.. Sådan virker det godt for mig – og med mindre min sundhedsplejeske fortæller mig, at man har opdaget et eller andet helt forfærdeligt i zinksalve – ja,- så bliver jeg ved med at gøre det sådan.

Men det aller bedste er, at nu ved jeg, hvad jeg skal spørge om. Jeg føler mig ret sikker på, hvad der er relevant og hvad der er så stort, at jeg ikke selv er sikker. F.eks. kan Jonathan måske have et lidt forkort tungebånd. Jeg er ikke sikker… Der er det rart at have en sundhedsplejeske.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *