For lang tid siden, havde min datter og jeg talt om "Åh Abe" koncerten. Datteren havde givet udtryk for, at hun gerne ville med. Jeg sagde fra starten, at det bestemt ikke var sikkert, at det passede ind,- men nu måtte vi se tiden an.
I mandags oprand dagen. Og jeg ved godt, at hun meget gerne ville afsted – og jeg undte hende det også,- men lillebror er simpelhen for lille til at den støj og uro – og vi havde ikke mulighed for at "splitte op" (f.eks. at far tager med storesøster – mor bliver hjemme).
For første gang nogensinde har jeg måtte sætte det ene barns behov over det andet. Og det var ikke sjovt !!
Forklaringen til vores datter var ikke den med Jonathan. Vi så ud af vinduet og konkluderede at vejret var dårligt (hvilket det bestemt også var) og sagde, at det var derfor vi ikke ville tage afsted.
Min skønne datter skulle nødig få den ide, at livet er blevet mindre farverigt og mindre fuld af muligheder fordi man er blevet storesøster.. selvom det i nogen henseender rent faktisk er tilfældet.
Lige nu er Jonathans behov så basale. Det er svært at lade hans behov gå på kompromis for noget som helst,- for naturligvis skal han have sin modermælk, når han er sulten og en ren ble, når den skal skiftes.. Men det er om at huske, at det ikke altid er datteren, der må "lide" – i så fald er jeg ikke sikker på, at vi kan opretholde det gode søskendeskab, som datteren allerede har indledt så smukt.
Så lige nu har vi hovederne i blød for at finde et godt alternativ, så datteren får en anden positiv oplevelse,- uden at føle lillebror som en klods om benet.
Vi overvejer en biograftur. Biografen er 150 meter herfra – og hvis lillemanden spiser inden vi går, kan han sagtens holde en timestid til 1½. (Ellers er der også noget udmalket mælk i fryseren) – og så kan min datter få lov at føle, at mor er hendes og KUN hendes – mens far passer Jonathan.