|
"Nu vil jeg fortælle om min broder. Min broder, Jonatan Løvehjerte, ham vil jeg fortælle om. Det er næsten som et eventyr, synes jeg, men også lidt af en spøgelseshistorie, og alligevel er det sandt alt sammen. Men det er der vist ikke andre end Jonatan og mig, der ved"
Sådan starter min yndlingsbørnebog. Det er en historie så rig på ord og vendinger, der får et hvert barn til at gyse for hver siden, der bliver bladret. Det er en fortælling, så levende, at et nyt paradis Nangijala, står som det mest logiske i hele verden. Det er en bog, der er så stor, at døden end ikke virker skræmmende på de børn, der kender bogen "Brødrende Løvehjerte". "Jonatan så virkelig ud som en eventyrprins, det gjorde han. Hans hår skinnede som guld og han havde smukke, mørkeblå øjne, der rigtigt strålede og pæne, hvide tænder og helt lige ben. Og ikke nok med det. Nej, han var også god og rar og stærk og kunne alt og forstod alt og var den dygtigste i sin klasse. Alle børnene i gården hang efter ham og ville være sammen med ham, og han fandt på en masse sjovt og tog dem med ud på spændende eventyr." Tvebaks fantastiske – nærmest overmenneskelige og utrolig modige storebror hedder Jonatan. Så det hedder min dejlige søde søn naturligvis også. Nu har jeg to børn, hvis navne begge hylder jordens dejligeste børnebogsforfatter Astrid Lindgren. |