Den grimme, grimme mor insisterede på dobbeltlys, da Knirke kom på hospitalet igen.
Det medførte, at vi kom på neonatalafdelingen.. og tak skæbne for det. Anden og sidste nat blev jeg indlagt sammen med ham. Dobbeltlyset havde en fantastisk effekt. Før var "rekorden" for 12 timers lys et fald på 31.. Efter dobbeltlyset var faldet pludselig på 100 på 12 timer.
Sygeplejeskerne og jeg var kærligt oppe og diskuterer om, hvornår han skulle ud af dobbeltlys. De mente, at han lå ukomfortabelt.. og de ville derfor gerne have ham ud hurtigst muligt, hvilket de jo nok havde ret i – men min pointe var hellere 12 timers ukomfortabelt end 6 døgn i almindelige lys. Knirke kom ud af dobbeltlyset allerede efter 20 timer. Eftersom han kun kom i dobbeltlys fordi jeg insisterede – og ikke fordi han tal er for høje, var reglerne for, hvordan og hvorledes lidt anderledes.
Det var fantastisk at vågne op efter 2. nat – hvor jeg var medindlagt. En supersød sygeplejeske stod ved vores seng og sagde "Ja,- der er gode nyheder at vågne til: Bilirubinen er faldet til 233" Og så kunne jeg så smilende stå langsomt ud af min seng – og nyde min søn, der var blevet lagt i enkeltlys aftnen før.
En time senere, fortalte lægen ved stuegang, at vi kunne gå, når vi ville. Jeg spurgte ham, om det var ok, at jeg blev til kl. 17, for lige at give Knirke så stort et forspring i lyset som muligt. Det var helt ok.
Tirsdag var vi hjemme HELE dagen… SKØNT.
Onsdag blev den første test taget igen. Og vi VAR indstillet på, at skulle ind igen. Resultatet var ikke godt,- men godt nok. Nu er Knirkes bilirubintal 278. Det er under at han skal lægges i lys igen.. Det skal han først ved 350, men den er steget over 50 på de 1½ døgn – og det ER meget. Nu skal vi til tjek igen imorgen – om hvorvidt den fortsætter sin stigning, om den stagnerer eller om den falder igen. Vi krydser fingre. Indtil da har vi lige to dage hjemme, der skal nydes i fulde drag.