Sidste gang jeg fødte “glemte” jeg at tisse fordi det gjor så s*%& ondt. Det gør man kun een gang. Dengang endte det med at jeg måtte have et kateter, der tog flere liter urin. Det var så ufattelig smertefuldt flere måneder efter. Det gør jeg ikke igen. Så allerede under fødslen drak jeg til.. Tonsvis af vand..
Der gik kun 5 minutter efter jeg kom ned på barselsgangen – 2 timer efter fødslen vel – før jeg skulle tisse – og til min store lettelse, var der ikke de store smerter forbundet derved. Der var en let svien,- men det var alt for lidt til at jeg gider brokke mig over det.
Eftersom jeg kom på benene ret hurtigt, forsvandt alle problemer med at bevæge mig, også ufattelig hurtigt.
Blødningerne faldt hurtigt – så jeg på 4 dagen kun bruger et almindeligt bind. Jeg bløder som om jeg havde menustration – hverken mere eller mindre.
Fysisk er den eneste skavank på mig de KÆMPE gajoler, der sidder lige under min hage og stritter lokkende LIGE ud i luften.. Av for DEN hvor gør det ondt, når mælken løber til.
Min mave falder længere og længere syd på. Jeg vejer stadig 12 kilo mere, end da jeg startede på “projekt gravid” – men det hele sidder ligesom ikke så slemt. Jeg vejer idag det samme som jeg gjorde, da jeg var aller mest overvægtig. Men det sidder bare helt, helt anderledes – og jeg er faktisk ret godt tilfreds med mig selv.
Maden på Glostrup er dagens højdepunkter. Frokosten med varm mad og dessert er altså lækker – aftensmaden med rugbrødsmadder og så har de verdens bedste kaffe på G54.
Jeg er begyndt at tænke over, hvad jeg putter i munden – og jeg skal tænke over det længe endnu.. Men når jeg kommer igang med at bevæge mig igen – når tiden går lidt, vil der ryge flere kilo af uden besvær – og lur mig, om jeg ikke ender med at have små 5-6 kilo at kæmpe med.. Det er lige før, jeg glæder mig til det.
Tak min kære krop.. For en gang skyld føler jeg virkelig, at min krop har givet mig alt hvad jeg drømte om – og mere til.. Vægtforøgelsen ER reelt det mindste. Min krop virker !!