Fordelen ved vores cafe-ture er den 180 graders syn på sagen “graviditet”.
Når man går og luller i sin egen lille verden dag ind og dag ud, bliver billedet meget hurtigt “fast”. Sådan og sådan er det.. For jeg når jo at tænke de samme tanker igen og igen. “Sådan og sådan har de fleste det nok..” får jeg hurtigt bildt mig selv ind.
Men sådan har de fleste det bare ikke. Vi kvinder er lige så seje, som vi er forskellige. Og hurra for det.
Det er en mærkelig ting, at tro, at man skal bekræftiges i sine egne holdninger (indirekte fordi – “sådan er det jo”)- og så ender det med, at man helt ændre holdning.. Hvor skønt!
F.eks. fødslen. I min verden, er det noget, man skal være bange for. Lige nu er jeg (og I må gerne kalde mig et hormonforstyrret kvindemenneske) bange, fordi jeg ikke føler, jeg er “bange” nok for fødslen. Jeg er simpelhen bange for, at jeg tager for let på det,-og bliver grumme overrasket i negativ retning, når jeg pludslig står midt i det.
“Det er mine smerter og det kan jeg da forholde mig til” .. var der en klog pige, der sagde i søndags, da vi holdte brunch. Øh,- det er jo rigtigt!! Som sådan er der jo ikke noget at være bange for! Overståes skal det – og hvis vi ikke kan stole på os selv – tør stole på os selv,- hvem skal vi så kunne stole på??
Tak for en rigtig hyggelig og givtig eftermiddag..