Hvem har brug for en "stressbold" eller ugeblade, for at få tiden til at gå? Hvad skal man bruge fjernsyn til, når man har sin helt egen underholdningskanal inde i maven?
Timer kan gå alene med at sidde og se på mavens mærkværdige bevægelser. Når jeg tror, ingen andre kan se eller høre mig, beroliger jeg babyen .. snakker med den, fortæller den, at den er ventet, elsket og savnet. Bible svarer mig med spark.
En bustur, der før var kedelig, er nu pludslige "kort" og interessant, for nu skal jeg bare lægge hånden på min mave og snurre rundt nogle gange, så har jeg en dejlige lille pariserpopo, der kælent og nussende presser sig op mod min hånd… og stille – som en anden Mona Lisa – sidder jeg usagt og smiler.
Nogen gange føles det slet ikke som om Bible bor syd for mit hjerte.. Næ nej,- han har slået telt op mit i mit hjerte!
Et kedeligt møde, bliver sindsygt interessant, når plukveerne strømmer ind, samtidt med, at Bible rører lidt på sig.
Jeg har så fantastisk meget nok i min egen krop.. Jeg behøver ingen andre… (altså lige ud over min datter og min kæreste)