Når jeg ser ned af mig selv, ser jeg kun een ting: Min mave. Den er over det hele og den fylder det hele. Indimellem bevæger den sig endda.
Det er UGER siden, jeg sidst har set mine ben. Når sæsonen rigtig begynder, hvor mine ben skal barberes.. tja.. Så bliver jeg enten et stort sår – eller en stor uldtot på benene.
Da jeg gik i gymnasiet var der en pige, der havde et billed af sin mor, da hun var 8 måneder gravid. Moderen havde sat sig i en papkasse, så kun hovedet stak op. Datteren grinede og sagde, at det var fordi hun var så træt af sin store gravide mave. Jeg var forarget. Det KAN man da ikke !! Man kan da ikke være træt af en stor, smuk gravid mave. I mine øre, lød det næsten som om hun var træt af sit barn… Mage til …
Er der nogen, der har en kasse, jeg kan låne?
Jeg ville give meget for, bare for et øjeblik, at have min flade mave tilbage – og kunne se ned til mine fødder og ben igen.