Uha jeg er fan af Lego. Timer er gået med de farverige klodser – og der var ingen leg, jeg hellere ville give mine børn, end legos bud på fri fantasi – men jeg må indrømme – efterhånden er det skuffelse på skuffelse..
Tingene bliver dyrer og dyrer og serierne mere og mere indskrænket.
Min datter fik Belville for et par år siden. Hun fik slottet – i ren forvisning om, at Lego ville komme med mere til serien. Der var heste – en lille stald – en karat – et prinsesseværelse osv. osv og vi købte efterhånden som det kom. Og ganske rigtigt – det har givet TIMERS fornøjelse. Godt nok har jeg syntes, at de 600 kr slottet kostede, var mange penge, når man så på hvad man får for det – men hvis bare legene så også er derefter – så vil jeg da hellere give 600 kr for noget, der holder i årevis – end mindre for noget, der hurtigt bliver smidt ud.
Og vi ventede i spændig på at næste del af serien kom. Datteren fik vinterpaladset, der kom i anden omgang – og derefter har vi set reklamer for, at der var kommet en cirkusserie – og en ørkenprinsesseserie i Belville – men man kan ikke få det i Danmark!! Vi har fået et enkel sæt af ørkenprinsesserne til hende – men der mangler alle de andre.. og de kommer ikke til Danmark. Det er de samme kedelige kasser, der står nede i fætter BR og samler støv – for der bliver ikke udviklet mere til den serie. Og så sidder vi med en masse Belville, som vi enormt gerne vil supplerer op – men nu er serien død – så det kan være lige meget.. Jamen – det er jo LEGO !!
Og Jonathans lille sommerfugl. Han fik en lego sommerfugl i dåbsgave. Den havde kostet 200 kr – og bestod en grøn plastikting, der skulle batterieri i – en stofunderlag – og så 4 klodser – i plast. På stofvingerne står der “Made in Kina” – så hvis man tror, man støtter fabriksarbejder i Billund, så tager man fejl – og så må jeg indrømme, at det irriterer mig, når så relativt dyrt legetøj bliver solgt uden batterier – når der nu skal batterier til. Nu har jeg endelig fået taget mig sammen til at købe batterier – og nu er jeg blevet grumme skuffet over, hvad dyret “kan”. Det eneste, der er, er at der kommer en lyd og et rødt blink, når man sætter en klods ned over sommerfuglen. Jeg troede den kunne meget mere.
Jeg tror min kærlighed til Lego er nærmest evig. Det er lidt ligesom Danmarks Radio.. Det er noget med uskyld, barndom, nostalgi og troskab.. Min loyalistet er vedblivende – men de går mig nu alligevel på nerverne, når jeg føler mig snydt…
Hej. Jeg ELSKER belville ligesom mine unger og har suppleret med mange andre lego elementer fra drenge serier sådan at det hjemme hos os hedder eventyrlego (for så gidder drengene også).Belville skulle have været legos store satsning til piger men serien sælger kun rigtigt godt i skandinavien og er derfor nedprioriteret (det er derfor der ikke kommer flere varenumre). Når vi i Danmark ikke får nær det antal pakker som der er købere til er det fordi lego er ELENDIGE til at styrer deres varelagere. Mig bekendt har f.eks. hele orientserien været i handlen i Danmark men i alt, alt for få eksemplarer.