Jeg opdagede noget igår. Jeg har længe nydt selv at ae min mave. Det tager kløen, men det er også en dejlig rar fornemmelse, at lave cirkelbevægelser hen over den enorme mave.
Igår sad jeg så helt stille og hyggede mig med at lave cirkelbevægelser med min hånd hen over min mave. Jeg havde trukket min bluse op (hvilket jeg ikke plejer at gøre) og aede derfor mit bare maveskind. Og pludselig var der "hul" igennem. Babyen lå indenunder og arbejdede på at komme hen under mine hænders varme strøg. Rytmen i mine cirkelbevægelser kunne jeg mærke gav "genlyd" på den anden side af huden – hvor min lille Bible lå som en anden lille kat og arbejdede med, for at få mest muligt kæl. Det føltes som om det var en lille numse, der blev skudt i vejret, for at blive ramt af mors kærtegn og min mave fik en underlig facon, fordi Bible lagde sig til rette.
Det er ikke bare af krop, min baby og jeg hænger sammen.. Det andet bånd.. det livslange bånd af kærlighed og tillid er allerede ved at blive grundlagt.