Sidste gang følte jeg, at vi skulle indkøbe et helt nyt hjem. Der var ganske enkelt ikke den ting, jeg kunne tåle at mangle. Men pengene gjorde, at vi klarede os med MEGET mindre, end mine købelystne fingre har lyst til. Sjovt nok klarede vi os alligevel glimrende.

Det er lidt pudsigt, at man TROR man køber det til babyen,- men den er i virkeligheden ligeglad – og den egentlige "bruger" bliver hver gang een selv.

Denne gang tænker jeg helt anderledes. Jeg skal bruge en vugge, en pusleplads og så skal barnevognen fikses. FÆRDIG.

Tilgengæld skal de tre ting så også være "lige" det. Og derfor må de godt koster (bare ikke 12.000 kr – se evt. tilligere indlæg : Forbrugerbedrag)

Vuggen har jeg fundet (Og denne er pænere end Stokkes – og den koster kun 2000 kr inkl ALT.. også madres og himmelpind).

Barnevognen står bare og skriger på vand og sæbe – men puslepladsen..Det er svært. Jeg synes bare ikke, der er noget på marked, der er værd at eje.

Hvad er det for en ide med, at skabet under puslepladsen kun skal have halvdelen af dybden i forhold til selve puslepladsen? Det ser ud af *&%(*& til. Hvis jeg har et skab op af væggen, så vil jeg da kunne putte så meget derind, som det nu er muligt.. så vil jeg da have, at der er skuffer/hylde HELT ind til væggen.

Hvem i alverden har lavet dette møbel og tænk: "Hm.. Der er da ingen, da har brug for skuffeplads – slet ikke, når brugeren lige har fået et nyt familiemedlem, der skal have nyt tøj på 4 gange om dagen, fordi de bøvler, gylper og tisser i et væk. Så vi halvere skuffernes dybde, og så lader vi der stå et gabende tomt rum, hvis primære formål er at se åndssvagt ud"

"Jamen, hvis du skal bruge den som almindeligt møbel bagefter" – "Jamen.. Nej.. Hvorfor skulle jeg have lyst til at have et møbel midt i stuen, der minder mig om alle de lortebleer, jeg har skiftet?" (Her håber jeg ikke, jeg har fornærmet alt for mange!)

Jeg havde virkelig håbet, at man bare gik ned i babysam – gav dem 1000-2000 kr og sagde "tak" – når de rakte een pakken med det perfekte puslebord. Men hverken de, eller nogen af de andre butikker har et puslebord, jeg vil have stående i mit hjem.. (Og det ser så dumt ud, hvis man insisterer på at sætte puslebordet ude på opgangen ..)

Så nu må min håndværkermand til det igen. Nu må vi bare håbe, han når at tage sig sammen indenfor de næste 3 månender 🙂

/ Graviditet

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *