Skrevet den 15-03-2003 Af nillleper

Efter 10½ måneder – 3 fysioterapeuter – 49 gange fysioterapeutisk behandling – 11 overnatninger på hospitalet – ialt 23 dages indlæggelse på 2 forskellige hospitaler på 4 afdelinger – 2 MR scanninger – 1 CT scanning – 12 blodprøver – 2 gang lægning af drop i hånden – 1 stk kamera ned gennem næsen ned til stemmelæberne – 2 stikpiller – 2 gang røngtenbilleder – 2 indsprøjtninger til udførelse af en prøve – en masse piller – 25 dages venten på svar fra undersøgelser – et hav af søde læger, kiruger, sygeplejesker og andet personale – 1 operation (biopsien) og 4 dage på Rigets afdeling for børn med kræft har de ENDELIG fundet ud af, hvad der er galt.

Noget så uskyldigt som en betændelse.. Ikke engang en betændelsestilstand af de værrer – så som tuberkulose eller det der ligner. Næ nej,- en lille fredsommelig betændelsestilstand, der langsomt har hyggeædt min datters nakkehvirvel. Ikke noget, der kommer igen, når det først er væk – og ikke noget nogen kan gøre for. Knoglen kan sandsynligvis restituerer sig selv. (Og ellers tager vi den bid, når det kommer) De skal sandsynligvis ikke engang opererer hende igen.

Det er langt bedre end vi turde håbe på. Vi kommer til at komme på hospitalet det næste lange stykke tid – måske flere gange om ugen, for betændelsestilstanden er nu så "gammel" at der skal intensiv penicilinbehandling til, for at slå den ned, men tilstanden er ikke umidlbart farlig. Livet vender ikke tilbage til normalen før et godt stykke efter min fødsel (om 3 måneder)- men livet vender tilbage !! Og min datter er sandsynligvis IKKE indlagt, når jeg skal føde.

Lige pludselig kan jeg – i min fantasi – se min datter lærer at sjippe bue – løbe på rullerskøjter – mosle på græsset – deltage i vandkamp – lave cirkusnumre med sin far – og bære rundt på sin lille ny lillebror/søster. Min kæreste og jeg kan gå på græsset hånd i hånd og bare have tid til at være forelsket igen, mens vi nyder at se vores børn lege. Der er faktisk håb om, at alt kommer til at være, som det bør være – lige rundt om hjørnet.

Det har været en meget lang vinter,- men nu endelig – er foråret kommet – og hvor er foråret dog bare smukt, når vinteren har været så lang og barsk. Nu glæder jeg mig bare til det bliver rigtig sommer. Jeg synes, min datter har fortjent den bedste og dejligste sommer nogensinde..

 

/ Min datters udvikling

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *