Når man ikke kan få lov til at være del af en normal hverdag, betyder veninder og skolen pludselig en helt masse. Pludselig er skolen noget man kommer i med største fornøjelse. Og torsdag var det min datters anden skoledag. For at fuldende den har vi tog vi hendes veninde med hjem.. Vild jubel fra begge piger.
Frem hiver veninden en gave "Det er til os begge to" siger hun og giver datteren en lille smykkeæske.
Indeni er der et halvt hjerte – holdt af en lille bamse – alt sammen som et lille sølvvedhæng i en halskæde.
Og veninden har den anden halvdel af hjertet – og den anden bamse.
Min datter fattede den !! HELT. "Så er vi veninder, selvom vi ikke er sammen" smilede hun.
Nu hænger hendes veninde halve hjerte om hendes hals.. indenunder – for det skal sidde i nærheden af min datters lille hjerte.
Jeg er bare lykkelig for venindens tanke – og for moderens hjælp.. For en måned siden syntes jeg, at det, at have brug for hjælp, brug for andre end min allernærmeste familie, nærmest var rædsomt. I dag kan jeg se, at det er en gave, at kunne lukke andre ind – at lade andre være bekymret og stole på at andre kan hjælpe på den måde, de finder bedst.