Livet har en tendens til at give een, det man beder om. Og i går fik jeg det frirum, jeg så længe har savnet. Omgivet af en masse dejlige kvinder – alle som en runde og frodige og lige så gravide som jeg.
Jeg kan ikke huske, hvornår jeg sidst har grinet så meget !! Jeg kan ikke huske, hvornår jeg sidst har "givet slip" så meget.
Det eneste fælles holdepunkt for de 18 kvinder, der mødtes på Park cafe, er, at de formoder, at de nedkommer i juni, bor i Københavnsområdet og er faldet over "netdoktors" juni-termins-debat-side. Og det skulle vise sig at være mere end nok 🙂
Måske havde en weekendtur været mere passende. Vi – der var de sidste dages hellige – stod først i døren til Park Cafe og snakkede videre… og videre … og derefter udenfor. Og langsomt blev kvinderne een for een hentet af deres kærester/mænd.
Men hvordan kan det være, at vi har så meget at tale om, når det fælles grundlag burde være så spinkelt?
Måske fordi vi alle er klar over, at lige rundt om hjørnet … sådan lige omkring juni, ændres vores liv sig for altid. En ændring til det bedre – klart,- men en ændring så radikal, at den kan være svær at sluge i en mundfuld.
Vi kan bruge disse 9 måneder til at vænne os til tanken, men helt at fatte det gør vi nok ikke, før vi ligger i hver vores seng, med hver vores lille fosterfedtsindsvøbte vidunder.
Jeg ønsker hermed jer alle en rigtig, rigtig god tid i de kommende måneder. Jeg ved, at juni for os alle bliver en ganske særlig måned. Held og lykke !