Om 2½ time bliver der trængsel på Park Cafe. Ikke fordi de får mange gæster – nærmere fordi de gæster de får, fylder godt i landskabet.
I dag har jeg fået "udgangstilladelse" – eller retter min kæreste har sagt til mig, at jeg bare har af, at se at komme afsted – og helst skal jeg efterlade alle spekulationer og bekymringer om min datter herhjemme.
Idag er den første dag, siden jeg blev gravid, hvor dagen først og fremmest handler om een ting: Min mave. Og det har jeg det ret godt med.
Helt at glemme hjemmet kan nok slet ikke lade sig gøre. Vi er efterhånden ret nysgerrige efter resultatet af biopsien – og glemme min datter – selv nogle timer, er fuldstændigt umuligt. Det er hun for dejlig til.
Men i dag til en dejlig brunch skal vi sidde – omkring 24 tøser og sammenligne mave – tale om jordemødre, kærester, arbejdspladser og hinanden. Alt sammen med det udgangspunkt at vi alle forventer at føde i tiden omkring juni måned i år.
Der er ingen af os, der kender hinanden på forhånd (tror jeg) – og at tro at vi lærer hinanden at kende på de får timer, er nok at tage munden for fuld. Men det bliver yderst morsomt at sætte ansigt på nogen af alle de piger, der efterhånden er kommet med bemærkninger til min dagbog og som jeg har diskuteret med i debatforummet.
Jeg har nogle enkelte (jeg siger ikke hvem) som jeg har nogle ret tydelige billeder af på forhånd. Nu glæder jeg mig meget til at se om de holder stik. (Det gjorde de 🙂 )
Tak til Mette, der har arrangeret – vi ses.
Uha-dagen er gået. Jeg havde forventet at være hjemme for MANGE timer siden. Det havde kæresten vist også 🙂 Hvor var I dog en hyggelig flok. Tak for en skøn formiddag/middag/eftermiddagsbrunch.