Hidtil har operation baby handlet meget om min store datter. Hendes behov, hendes liv.. Det, at hun ikke skulle være alene i verden en dag. Men sparkene i maven – og størrelsen på den baby, der ligger bag sparkene, giver sig mere og mere til kender. På vej er et nyt menneske.
Kæresten hentede den første kasse babytøj i kælderen idag. Det var en tur ned af memory lane, at åbne for de små bitte bitte ting, min datter engang har kunne have på. Og nu begynder jeg at glæde mig til at se, en lille bitte menneskefod i den lille bitte kravledragt i størrelse 56 igen. Jeg har sorteret tøjet i to bunker .. en bunke “uni-sex” tøj – som jo er det meste, eftersom vi jo heller ikke vidste hvad køn datteren havde, da hun blev født,- og en bunke pigetøj. Bliver babyen en dreng har vi et minimumsudstyr – bliver det en pige, har vi lidt mere.
Det duftede af baby, selvom tøjet har været pakket ned i snart 7 år – og det blev vasket inden det blev pakket ned. Det, at åbne kassen og lade duften strømme op, mindede mig i den grad om, hvor vidunderligt en baby dufter .. og hvor vidunderligt det, at være mor til en baby er.
Jeg glæder mig ikke bare for min datters skyld. Jeg glæder mig også meget til at få oplevelse på ny. Oplevelsen var kæmpe stor sidste gang, og jeg tror ikke den bliver mindre denne gang 🙂