Sidste gang jeg var gravid, var pengene mindre. Dengang var ventetøj nogle gamaschebukser, som jeg vente forkert (numsen foran) og nogle trøjer, der “gerne måtte ødelægges” Jeg følte mig ikke syndelig smart – og derfor kunne jeg ikke nyde min graviditet på samme måde.
Denne gang besluttede jeg, allerede inden jeg blev gravid,- at der skulle ofres penge på ventetøj. Denne gang er måske sidste gang, jeg skal være gravid, og det vil jeg have lov til at nyde..
Derfor har jeg nu brugt ialt 2300 kr på nyt tøj. Mit ventetøj består af to par gode bukser, en bluse (som også kan bruges som amme-bluse) og to trøjer. Tøj, jeg absolut er glad for og som jeg føler mig pæn i.
Blusen er tætsiddende. Nu har jeg været overvægtig i mange år, og derfor er “tætsiddende” et ord, jeg normalt får rystefornemmelser i hovedet af. Men blusen har gjort udfaldet. Nu er der ikke længere noget at tage fejl af: Alle kan se, at jeg er gravid, og ikke bare tyk – og alene af den årsag er blusen vidunderlig.
Desforuden er det en “ammebluse” så jeg efter graviditeten kan “åbne” blusen midt på, for at amme uden at vække opsigt. Det er sådan set glimrende nok,- men jeg har lige skulle vænne mig til begrebet. Ammeåbningen består reelt af en åbning hen over brystet – med et underliggende lag, der overlapper med omkring 5 cm. HEle blusen er i elastisk stof af en art.
Netop fordi jeg ikke er vant til “tætsiddende” hiver jeg hele tiden blusen NED… som om det ville hjælpe noget. Jeg fandt ret hurtigt ud af, at det måske er en dum ide. For det kan godt være, jeg kan amme uforstyrret og uden at vække opsigt,- men når man får hevet blusen så langt ned, at den skiller i “amme-åbningen” så begge bryster titter ud til resten af verden… ja, så bliver jeg alligevel rød i bærret 🙂