Uha, man må helst ikke sige det højt,- for det er politisk ukorrekt, så det batter. Jeg vover nu alligevel en arm.
"Ih, I håber vel på, at det bliver en dreng – så I har een af hver" Den har jeg mødt nogle gange. Nej,- det håber jeg faktisk ikke på. Jeg håber personligt på en pige,- hvis jeg selv kunne få lov at bestemme.
Men det er nærmest forbudt at sige. Det er som om jeg FRAvælger en dreng. Det gør jeg jo ikke. Drenge er dejlige .. de har deres charme, men det er ikke det samme som piger. Drenge mosler og slogs. Den slags er jeg slet ikke til. Drenge og tøj er en sagablot
(beskrevet for et par dage siden)
Jeg forstår en pige. Og så måske fordi jeg elsker min datter så højt,- så har jeg lyst til at prøve eventyret med hende igen..ubevidst. For bevidst ved jeg jo godt, at det ikke er sådan. Men er det så uartigt, at elske at proppe sin engel i en kjole og synes, hun ser bedårende ud? Eller at jeg elsker, at tage med hende til dans. Eller nogen af alle de andre finketing?
Min drømmefamilie er to store piger og derefter en dreng som nummer 3. Hvis det bliver 2 drenge og en stor pige, så er det også fint med mig!
Misforstå mig ikke. Jeg har ventet i 3 år på at få et barn. Når barnet kommer, er det næsten 4 år. Jeg vil være så ubeskrivelig lykkelig – uanset om det er en dreng eller en pige. Jeg elsker allerede det lille væsen højt.. Og det er væsnet, jeg elsker,- ikke dets køn!