Mit liv er min gave. Det er min opgave, at få mest muligt ud af den.

Idag fik jeg cyklet på arbejde igen..JUBIIIII. Jeg havde glemt hvor skønt det er. Det hårdeste ved motion,- når man er blevet doven,- er i virkeligheden slet ikke motionen,-men overvindelsen til at komme i gang!

Der var mørkt, da jeg kørte. Luften var frostklar og ubeskrivelig ren. Da jeg havde kørt de første 4 kilometer tænkte jeg “Det klarer du sgu aldrig – du er allerede vildt forpustet” Men hver gang jeg var kommet et lille stykke, tog jeg et lille stykke mere. Det var så skønt.

Mine tanker.. Jeg kan ikke forklare hvad det gør ved hovedet, at man cykler 55 minutter. Man når at få tænkt nogle helt andre tanker, end livet normalt byder een.

Nu kan jeg slet ikke vente med at cykle hjem igen.

Hvorfor var det så fedt? Jo, fordi de sidste mange måneder har mine morgener været som følger: Først en togtur.. (Når jeg kommer tidligt op på stationen – kan jeg være sikker på, at toget er forsinket.. kommer jeg i sidste øjeblik, kan jeg være sikker på, at toget kommer 1 minut før tid..) – derefter en løbetur ned til et busstop,- hvor der står 40 andre mennesker, der alle gerne vil ind i “min” bus. Derefter er jeg fremme.

Togturen er en modbydelig måde at vågne på. Jeg ender altid sammen med nogen, der lige skal fortælle hvad de har lavet hele dagen igår. Altså : Snakke, snakke, snakke.. Det du’er jeg ikke til om morgenen. Derefter er der uhensyntagenheden. Toget er STOPPET, så de sidste mennesker nærmest skal hives ind af vinduerne, og alligevel mener hende, der har en plads, at pladsen ved siden af da er til hendes taske.. Man må pænt bede hende om at flytte den, hvis man har tænkt sig at sætte sig. Så er der lugten.. 100 mennesker, der her til morgen alle har brugt 100 forskellige deodoranter.. Det STINKER..

Det er ikke fordi det er nogens skyld som sådan, men jeg kan ikke lade være med at blive lidt gnaven og irriteret på alle de andre, der ikke lige tænker nøjagtigt som jeg.. At starte dagen irriteret er altså ikke godt.

Forær dig selv en cykeltur.. man kan sagtens cykle 12-15 km pr vej. Du vil ikke fortryde det !

216931 1177760430738

/ Graviditet

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *