Jeg har en datter på 7 år. Dengang hun var for lille til at sige “Jeg vil hellere have bukser på”, var der ikke noget bedre, end at handle tøj til den lille størrelse. Det findes bunker, have og tons af sødt og ofte anderledes pigetøj. Det ene lyserøde sæt mere bedårende end det andet.
I weekenden skal vi til barnedåb. Min kusines lille søn skal døbes.. og jeg skulle ud og smugtræne i indkøb af babyting. Uha, hvor det klør, når man kommer ind sådan et sted. Det er som om hormonerne tager over,- men jeg greb fat i mig selv og huskede mig selv på at nu var det den lille dreng, der skulle have noget.
“Kære Børn” stod først for tur. De har ALLE vores møbler. Min datter duftede, mærkede og sukkede sig gennem hele udvalget. Når hun lukkede øjnene er jeg sikker på, at hun også kunne mærke babyen.
Men det var jo ikke møbler, men et sæt tøj vi skulle se på. Og der var udvalget lidt mere bitteret. Der var ikke det store udvalg. Man kunne vælge mellem en blå trøje og en blå trøje.. Selv mønsteret var næsten identisk.
Vi gik videre ned af gaden. Der var en lille bitte butik med det kæreste skønneste udvalg af småblomstrede forårskjoler med opsmøg og de rigtige pufærmer. Jeg kunne have købt hele butikken, hvis det ikke lige var fordi, jeg er overbevist om, at hans mor ALDRIG ville lade ham gå med den.
Da vi gik ind i Magasin var jeg allerede ved at være lidt bitter. Hvorfor skal piger være så søde, så afvekslende og så fuld af alle mulige forskellige muligheder – når drenge har så få muligheder ? For drengenes vedkommende, virker det som om de alle sammen skal klædes som om de var tvillinger !!
Men Magasin vendte bøtten. Jeg opdages, at blå kan fabrikeres i langt flere nuancer – og det er faktisk også muligt med forskellige mønstre. Magasin var ligefrem gået så vidt, at de havde sneget noget jordbrunt ind også i kollektionen. Jeg fandt ret hurtigt et sæt, der var sødt – heldigvis.
Hvis min mave forære familien en søn/bror – ved jeg nu, hvor man handler tøjet.