Jonathans evner udi tal har endelig manifesteret sig i, at han også ringer på telefonen. Han er ved at udvikle sin egen telefonbog – et A4 ark, hvor de 8 tal i nummeret står KLART og tydeligt. Indtil videre kan han huske hvem de forskellige numre er til, fordi der kun er tre – men med tiden printer jeg billeder ud af telefonnummerindhaverne.
Det er en stor fryd for Jonathan, når han taster de ønskede numre – og sørme om ikke lige det menneske, han gerne vil tale med, dukker op i den anden ende. Hele hans ansigt lyser op.
Og jeg kan allerede nu – trods en børnehaveklasselærer, der mente, at det var børnene ALT for små til at kunne – konstatere, at min knægt er i stand til at huske telefonnumre udenad ligesom sin søster – og heldigvis er min mor god til at lade ham ringe hjem – så det nummer, han bedst kan, er MIT. Jeg vil for altid mene, at det er bedre for ham, at kunne sit telefonnummer – end f.eks. sin fødselsdag.. Så det er der, vi sætter vores indsats ind: At lade knægten ringe – igen og igen.
Jeg er lykkelig for, at hans telefonitis går ud over min IP-telefon- og at hans 800 opkald ikke koster mig en krone.
Nu mangler han så bare rent faktisk at have noget at ville SIGE mennesket i den anden ende.. andet end “Hej Pruttefis”
Gosh, vi er slet ikke kommet dertil endnu. Mine stakkels oversete børn ……. 😉
Jeg tror det er første gang det her – altså ikke at vores børn oplever det samme, men første gang at det sker på nøjagtig samme tid: Vi lavede “alene hjemme listen” som den hedder her, i fredags og siden da er der blevet ringet “prøve opkald” flittigt til måde mormor, mormors arbejde (hvor var det mærkeligt at der ikke var nogen i lørdags?!?!?) farmor, farmors arbejde, fars mobil, mors mobil og tante og onkel. So far kan han ikke et eneste nummer uden ad, men han kan fint læse tallene og han har selv været med til at skrive og tegne på listen så enten kan han huske rækkefølgen eller også kan han genkende de forskellige navne og tegninger for “hjem” og “arbejde” og “mobil”.
Sjovt nok kan jeg, nu hvor han lærer at ringe, pludselig huske hvor svært det var da jeg selv skulle lære at ringe op – mit problem var at min finger altid gled ud af hullet på drejeskiven inden jeg havde fået svinget den helt om til den lille stopdims – det problem får min søn nok ikke :o))))