Jeg mødte en dame i vores vaskekælder. Den ene maskine lugtede fælt- så jeg valgte at lægge det dyneværk, Jonathan kastede op på forleden i den maskine. Hellere noget, der næsten er ødelagt skal lugte – frem for noget, der er “godt i forvejen”.
“Åhh.. det lille pus” sagde damen. “Det var også synd” ..
“Nå – jeg synes nu vi er heldige” måtte jeg svare hende. Selvom min veninde forleden gjorde mig opmærksom på, at Jonathan HAR kastet op før, så er det alligevel noget, der hører til de yderste sjældentheder. Ligesom sygdomme for ham generelt.
“Du ammede ham nok længe” konkluderede hun smilende og meget hurtigt.
Jeg blev lidt paf over den udmelding. Knægten er trods alt 4 år – og amning er ikke lige det, jeg tænker mest over. Men endnu mere paf, da det gik op for mig, at min datter – der var nærmest kronisk syg fra 0 år til 3 år, blev ammet 3½ måned, hvorefter vi måtte opgive – mens min søn, der nærmest aldrig er syg.. Han blev ammet i 10½ måneder.
Een ting er at man på statistikker kan konkluderer, at børn, der bliver ammet, er mindre syge. Men noget andet er, når det på DEN måde står skrevet i ungernes lægejournaler! Tilfældigt.. måske.. men alligevel værd at prise sig lykkelig for!
Hold da op, det har jeg aldrig tænkt på! Jeg har 2 drenge, den mindste kunne jeg ikke amme meget længere end 4 måneder, og hvad han har haft af infektioner indtil han startede i skole, er næsten ikke til at tælle. Det var stort set hver eneste måned mens han gik i børnehave, at han havde et eller andet og måtte blive hjemme. Mens den store, som jeg nærmest ikke kunne få revet fra inden han var næsten et år og selv kunne bede om det, han var næsten aldrig syg. Det skal nu lige nævnes at drengene siden de startede i skole næsten aldrig er syge, og det gælder dem begge. Så måske er I bare gode til at vaske hænder hjemme hos jer, det tror jeg nemlig kan forebygge MANGE sygdomme!
Her hjemme holder det nu ikke stik, men der skal vel også være afvigelser ra den slags statestikker 🙂
Jeg ammede kun Dicte indtil hun var 5-6 måneder – men det var ikke fuldamning, allerede fra hun var 2 uger måtte vi supplere med erstatning, men ud over de 3 voldsomme forkølelser (inkl. mellemøresbetændelser) vi havde lige da hun startede i vuggestue som 9 mdr. så har vi 7-9-13 faktisk også været forskånet for sygdom her….
Ved godt at det hjælper – men samtidig er der flere ting der spiller ind…
Ingen regler uden undtagelser. Jeg blev bare overrasket over, at det vitterligt passer i vores tilfælde.
Jeg tror da helt sikkert, at amning har en positiv indflydelse på immunforsvaret. Med det sagt, så er der (7-9-13) ingen af mine to drenge, der har været specielt meget syge, og ingen af dem er nogensinde blevet ammet fuldt ud.
Helt forskånet har vi dog ikke været for hverken mellemørebetændelser eller forkølelser og andre typer for “institutionspest”…
Regl og regl…
Min ældste søn blev ammet i 15 måneder – netop fordi han altid var syg. Men det hjalp ikke. Det var først da han havde fået lagt både dræn og fjernet mandler og polypper at virus begyndte at gå let hen over ham.
Hans lidt yngre bror er derimod meget sjældent syg. Han blev halv-ammet i 2 måneder. Så gad han ikke det mere.