Stjernetur

I årevis har hun snakket om det. “Far, det kunne være så hyggeligt, hvis vi to tog på stjernetur.”

Idag spurgte hun – igen. Det er længe siden hun sidst har tænkt over det – og det var vist bare en pludselig indskyldelse.. men timingen var perfekt. Vejret er perfekt til en stjernekiggeaften – og eftersom hun har ferie er der heller ikke de store skrubler over, at hun skal tidligt op imorgen.

Så pludselig fik de to travlt. Hun fik rundt og strålede, mens hun tog trøje efter trøje på. Jeg fik travlt i køkkenet -for naturligvis skal man have varm cacao – og varme pandekager med, når man skal sidde der i skovkanten og se på stjerner.

De fandt soveposer og lygter frem – og far pakkede i smug sin lighter og nogle tændbriketter – og jeg rakte ham skumfiduserne til ristning. Så jeg gætter på, at de tager ned til søbredden – og nyder stjernehimlen derfra.

Hun strålede. Jeg glæder mig sådan til at se, hvordan hun ser ud, når hun kommer hjem. For det er lige, hvad hun trænger til. En tur – bare for hende og far. Hvor hun ordentligt kan fortælle ham, hvad der rører sig i hendes liv.

Men jeg tror ikke, jeg gider vente oppe – for de har forsyninger nok med til, at de ligefrem kan falde i søvn der ved søkanten.