“Mor – jeg kan ikke lide tordenvejr” fortalte Jonathan mig, efter et ordentlig brag fra himlen. Jonathan var lige kommet i nattøjet – og kommet i seng, da et mindre tordenvejr kom hen over os.
“Det kan jeg godt forstå” forklarer jeg min 4 årige søn, “men bare rolig. Tordenvejr er bare godt. Bagefter så er luften dejlig ren.”
“Jeg kan ikke lide bum” forklarede han mig og puttede sig lidt længere ind til mig.
“Bare rolig – jeg er lige her. Og jeg går ingen steder, min søde dreng”
Og så lå vi der – helt tæt – mens tordenvejret forsvandt. Og min søn følte sig tryg, som man kun kan føle sig, når man ligger helt tæt op af sin mor, fuldkommen overbevidst om, at mor nok skal fjerne alt ondt.
Og tænk.. Det var mig, der var moren. Indimellem har jeg verdens fedeste tjans.
Dejlig følelse!! Selvom det er mer end 10 år siden, jeg var i samme situation, så kan jeg sagtens huske den.
Den der alvidende og alt-ondt-fjernende-mor er lige præcis en fed tjans. Bare synd, den ikke varer ved 😉
Nu er man blevet sparringspartner, boksebold, “øretævernes holdeplads”, m.m.m. Heldigvis er vi kommet ud over stadiet “pinlig mor”.
Den fedeste tjans!!!
Herhjemme siges det at tordenvejret skyldes at de tunge skyer støder sammen… derfor larmen og gnisterne! -Jeg synes det er smadder hyggeligt, og det gør Anne (7½) i en hvis udstrækning også ;o)
Håber hun engang med årene får en mere videnskabelig forklaring….og så evt. forklarer moren den…